Inden længe vil danske CO2-udledninger blive sejlet til en klippeø i Norge: ”Det her er stedet, hvor CO2’en for sidste gang vil se jordens overflade”

FIK DU LÆST: Det er klimakampens måske mest kontroversielle teknologi. Men både politikere og erhvervsliv insisterer på, at vi skal fange CO2 og putte den ned i jorden. I Norge er man nu ved at være klar til at tage imod CO2 fra Danmark og hjælpe regeringen med at opfylde Danmarks klimamål.

Foto: Simon Friis Date/Altinget
Simon Friis Date

Artiklen blev bragt første gang 13. maj 2024.

Stemningen kan bedst beskrives som rå, blæsende og industriel.

På en byggeplads med fjordudsigt, en times kørsel fra Bergen ved Norges vestkyst, står Imran Abdul-Majid med refleksgult arbejdstøj og en hvid sikkerhedshjelm og peger rundt, mens han fortæller.

Han er teknisk chef i selskabet Northern Lights, som er ved at færdiggøre et temmelig stort CO2-lagringsanlæg på pladsen.

Det kan måske blive interessant, når vi kommer sent hen i 2030’erne. Men lige nu er det skidt for klimaet.

Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Om få måneder vil Northern Lights begynde at sende CO2 ned i den norske undergrund.

"Det her er stedet, hvor CO2’en for sidste gang vil se jordens overflade," siger Abdul-Majid og peger på et rør med teksten "Gass CO2" printet på, der fører ned i et hul i asfalten.

CO2-fangst og -lagring (CCS) er en af klimakampens mest kontroversielle teknologier. Skulle der være én teknologi, som repræsenterer det, Dan Jørgensen som socialdemokratisk klimaminister kaldte "hockeystaven," vil CCS nok være et godt bud.

I mange år har det været omtalt som en fremtidsteknologi. Men sidste år vandt Ørsted Danmarks første store statslige udbud. 8,2 milliarder kroner får de af staten for at fange og lagre CO2. Og selve den CO2, de fanger, kommer bogstavelig talt til at lande lige her, lige om lidt. 

Læs også

Fra næste år vil CO2-molekyler med en samlet vægt på 430.000 ton blive fanget på Avedøreværket i København og Asnæsværket ved Kalundborg. De vil blive puttet ind i CO2-transporterende lastbiler og kørt til Kalundborg havn, hældt ned i tanke på et stort CO2-skib og sejlet hele vejen op til denne byggeplads.

"Der er ingen innovation her," siger Abdul-Majid, og det lyder jo unægtelig som lidt af en påstand, som han står der, midt i et stålinferno af rør, håndtag og pumper, som de færreste nok har set før.

Alligevel er det ikke helt umuligt at forstå, hvad han mener.

Northern Lights viser, hvordan et CO2-lagringsanlæg ser ud, og skydækket matcher de metalgrå installationer.

Northern Lights-fabrikken ligner ikke nogen fremtidsfabrik. Skalaen kan godt nok virke voldsom. Men teknologien forholdsvis gammeldags.

Midt på pladsen har 12 metalcylindre rejst sig som en ensom boligblok på fjeldsiden. De kan opbevare CO2-molekylerne, mens de venter på at blive ledt ned i det hul i asfalten, Abdul-Majid lige har peget på.

Hvis det bliver gjort på den rigtige måde, og efter retningslinjerne, så mener jeg helt klart, at det er sikkert at lagre CO2 i undergrunden. 

Nina Skaarup
Statsgeolog, Geus

Herfra går røret 200 meter ned under havoverfladen og rammer havbunden, inden det tager et skarpt venstresving og fortsætter 107 kilometer nordpå for til sidst at blive sendt 2,6 kilometer ned i undergrunden.

Dernede vil CO2-molekylerne fra Avedøre og Asnæs blive lagret i et kæmpestort, geologisk lager af sandsten, der vil suge CO2’en til sig og bevare den. I al evighed, hvis man skal tro Northern Lights.

Fra hullet i asfalten går et rør mere end 100 kilometer ud i fjorden i baggrunden. Herfra vil CO2'en blive pumpet 2,6 kilometer ned i undergrunden, hvor det er meningen, den skal blive for altid.

Ingen ny teknologi

Også hvis man spørger statsgeolog ved det uafhængige statslige forskningsinstitut, Geus, Nina Skaarup.

"Hvis det bliver gjort på den rigtige måde, og efter retningslinjerne, så mener jeg helt klart, at det er sikkert at lagre CO2 i undergrunden," siger hun.

Geus har forsket i CO2-lagring i mere end 25 år.

Nina Skaarup selv har det meste af sin erfaring fra forskning i olie- og gasfelter.

"Men med CCS er det mange af de samme kompetencer, der er brug for. Det er stort set den samme måde at undersøge undergrunden på," siger hun.

"Det er ikke ny teknologi."

"Vi er vant til at pumpe CO2 ned i undergrunden, når man fanger gas," siger også Martin Rune Pedersen, der er dansk landechef for Total Energies, den franske olie- og gasgigant. I 2018 overtog de al dansk olie- og gasproduktion fra Mærsk.

Total Energies ejer en tredjedel af Northern Lights. De to andre dele ejer konkurrenterne Equinor og Shell.

Det vil uden tvivl støde nogen på manchetterne, at det netop er olie- og gasselskaberne, der er gået ind i en industri, hvis formål er at pumpe den CO2, som fossil udvinding har skabt, tilbage ned i jorden. 

Læs også

Men på den anden side, betoner Total Energies, er det også meget ligetil.

De kender undergrunden. Fangst og lagring er ingen ny teknologi for olie- og gasindustrien.

"Nogle gasfelter har et naturligt højt indhold af CO2. Den er man nødt til at skille fra og pumpe tilbage i undergrunden," fortæller Martin Rune Pedersen og henviser blandt andet til et par af deres egne norske felter med de norrøne navne Sleipner og Snøhvit.

"Så det er vi vant til." 


I de kommende 25 år vil der efter planen strømme 128 millioner ton CO2 gennem disse rør, som bliver sendt ned i den norske undergrund. Det svarer til Danmarks samlede CO2-udledninger i tre år.

En statsfinansieret molbohistorie

Teknologien er ganske vist ikke ny.

Men spørger man Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling, er det til gengæld en temmelig umoden teknologi til klimaformål. En, man satser alt for meget på i forhold til, hvad man kan vinde, og hvor mange langt bedre grønne teknologier, man kan bruge i dag.

"Det kan måske blive interessant, når vi kommer sent hen i 2030’erne," siger Bjarke Møller. "Men lige nu er det skidt for klimaet."

Bjarke Møller har en række kritikpunkter mod CCS. En del af dem er offentliggjort i organisationens notat fra september, hvori de anbefaler de danske politikere at tage "en tænkepause", hvor uafhængige eksperter kan lave en kritisk analyse af, hvordan Danmark skal skride frem.

I notatet er de også ude med riven efter Northern Lights og deres forretningsmodel om at sejle CO2 fra hele Nordeuropa til Norge med skibe drevet af flydende naturgas (LNG), der udleder metan og Nox, som forurener både luft og havmiljø.

Bjarke Møller er også kritisk over for det energiforbrug, som selve fangsten af CO2 kræver.

Ifølge Philip Fosbøl, der er lektor ved DTU og en af Danmarks førende forskere i udvikling af CCS, skal man som udgangspunkt regne med, at fangsten af CO2 vil hæve anlæggenes energiforbrug med 20 procent. 

Læs også

Og det er spild af energi, mener Bjarke Møller, i en periode, hvor vi ikke har vedvarende energi nok, og hvor stigende energiforbrug derfor i sidste ende vil føre til afbrænding af mere olie, kul og gas.

Energiøkonomien er simpelthen bare dårlig, lyder Møllers opsummering.

"Det her er hardcore økonomiske realisme. I modsætning til den politik, man fører i øjeblikket, hvor man bruger håb som strategi."

Og skulle man endelig udvælge et område, hvor CCS kan give mening, skal man ifølge Bjarke Møller ikke bruge statskroner på at fange CO2 ved biomasseanlæg, som nemt kan erstattes med vedvarende energiteknologi som sol, vind og batterier.

"Ørsteds projekt er en statsfinansieret molbohistorie," siger Bjarke Møller. 


Den sidste gravemaskine er endnu ikke kørt fra Northern Lights. Det asfalterede, flade havneområde har selskabet selv skabt ved at sprænge 800.000 kubikmeter fjeldside i stykker og hælde det ud i vandet. Klippestykkerne blev efterfølgende smidt i fjorden, og er nu blevet til et nyt stykke norsk landjord, som de kan bruge til at bygge projektets næste fase på.

Klimakontoen er i plus

Den udlægning er Ørsted temmelig uenige i.

"Eksperter på klimaområdet, også FN’s klimapanel, er enige om, at CCS er en nødvendig løsning for at komme i mål med 1,5 gradersmålet," siger Lars Bruun Sørensen, der er Ørsteds chef for CCS.

CCS bliver én blandt mange teknologier. Det bliver ikke det, der redder os.

Tobias Johan Sørensen
Seniorrådgiver, Concito

En præmis for at vinde CCS-udbuddet og adgangen til de 8,2 milliarder statsstøttekroner, som stod på højkant, var, at man kunne nå det til 2026, så reduktionerne kunne tælle med i 2025-målet, der måles som et gennemsnit af 2024, 2025 og 2026.

Det var svært at nå i Danmark, og derfor måtte Ørsted se mod Norge, hvor staten tilbage i 2016 tog første initiativ til at starte samarbejde op med industriaktører, og hvor de derfor er nået en del længere med at få teknologien til at blive til virkelighed.

Men Ørsted håber også, at det i kommende projekter kan blive muligt at lagre CO2 inden for landets grænser.

"Den danske undergrund er velegnet," siger han.

"Så vi tror også, det er en vej til at lave mere effektiv lagring."

Men kan du forstå dem, der måtte tænke, at det er lidt skørt at sejle CO2 hele vejen til Norge og kalde det en løsning på klimakrisen?

"Når man regner transporten af CO2’en med, er der stadig et stort nettobidrag," siger Lars Bruun Sørensen og henviser til deres egne beregninger på projektet.

Den CO2, Ørsted fanger, skal først køres med lastbil og siden fragtes med skib. Det vil samlet medføre årlige udledninger på 12.000 ton CO2, svarende til 2,7 procent af de 430.000 ton, Ørsted årligt skal indfange.

Når transporten af brændsel til værkerne medregnes, stiger den samlede CO2-regning og lander på cirka fem procent af de 430.000 tons CO2.

"Vi synes faktisk godt, vi kan stå på mål for at det projekt vi laver, er en effektiv løsning, fordi det bidrager ganske markant til, at Danmark kan komme i mål med klimaplanerne," siger han.

Fra 2025 vil CO2 fra Ørsteds to værker i Avedøre og Asnæs blive modtaget ved denne mole. Det tager cirka ti timer at tømme et skib for de 7.500 ton CO2, det kan bære på en enkelt sejltur.

Der er penge i udledninger

CCS-teknologien er ikke lige populær alle steder.

Men de store selskaber lever nok med lidt kritik fra de grønne ngo’er og aktivister, hvis bare de kan få politikernes opbakning. Og det må man sige, at de har fået.

I 2022 fik Northern Lights stemplet som PCI, hvilket betyder, at EU-Kommissionen betragter projektet som et, der potentielt er i hele unionens fælles interesse. Et halvt år senere gav EU-toppen samme stempel til Bifrost, et projekt, Total Energies samarbejder med den danske stat, DTU, Ørsted og det norske olieselskab Bluenord om. Her vil man vil lagre CO2 i det udtjente gasfelt, Harald, som ligger ud for Esbjerg.

Total Energies og Northern Lights forventer, at de kan tjene en del penge på det i de kommende år. Hvor mange, vil de ikke ud med.

Men spørger man Tobias Johan Sørensen, der er senioranalytiker ved tænketanken Concito, kan man komme prisen lidt nærmere, hvis man ser på EU’s kvotepris. Med den får man nemlig et bud på, hvad en CO2-udledning skal koste.

Om cirka ti år forventer Finansministeriet, at prisen for et ton CO2 er omkring 1000 kroner.

Skal CCS drives på markedsvilkår, er prisen for både at transportere og lagre CO2 nødt til at komme under den pris. Det er ikke umuligt at forestille sig. Men der er formentlig også grænser for potentialet, vurderer Tobias Johan Sørensen.

"Det er i hvert fald ikke et marked, hvor profitterne bliver sammenlignelige med oliebranchen i dag," siger han. 

Når prisen på CO2 stiger, bliver der bedre forretning i at hjælpe folk af med CO2’en. Men den er også dyr at lagre. Alt for dyr, hvis man skal kunne klare det på markedsvilkår.

"Omkostningerne skal ned," siger Tobias Johan Sørensen. "Om de kan det, og om det kan ske hurtigt nok, er det springende punkt for, om vi kan gøre det her i stor skala."

De grå "kedler," som opbevarer CO2'en, inden den bliver sendt ned i undergrunden må helst ikke være for fyldte eller for tomme. Det bliver en større koordinationsøvelse at få strømmen af CO2 fra Nordeuropa til at passe med kapaciteten hos Northern Lights.

Ikke det, der redder os

Tobias Johan Sørensen er også med på turen til Bergen. Han har længe været spændt på at se, hvordan Northern Lights-fabrikkerne vil se ud i virkeligheden, fordi han ser det som en slags kig ind i fremtiden for Danmark.

På dansk grund er der gang i flere projekter. Han har selv været involveret i planerne i Havnsø på Vestsjælland, som er et af de områder, regeringen har udpeget som et landbaseret CO2-lager i Danmark.

Det er også et af de områder, hvor debatten har været særdeles intens, og som han selv har deltaget i, fordi hans familie har sommerhus i byen.

Derfor er det "lidt spændende at se det i virkeligheden," som han formulerer det.

Ifølge Tobias Johan Sørensen er debatten i Danmark præget af lidt for skarpt optrukne linjer. Videnskaben insisterer på, at fangst og lagring af CO2 kan foregå sikkert. Og på, at teknologiens risici kan flyttes væk fra de berørte borgere, så det ikke er dem, der skal betale med deres helbred, hvis der sker et uheld.

Samtidig er der en del grøn teknologi, som har mere fart på end CCS. Og derfor kan teknologien meget vel blive overhalet af virkeligheden, hvis for eksempel elektrificeringen begynder at blive udbredt til flere af de sektorer, som man indtil for få år siden så som umulige.

"Både teknologiens modstandere og tilhængere har måske haft en tendens til at overdrive betydningen af CCS," siger han.

EU-Kommissionens industristrategi, Net Zero Industry Act, lægger op til, at EU skal lagre 50 millioner ton CO2 i 2030. I sit udspil til et 2040-klimamål på 90 procent, foreslår Kommissionen, at CCS skal bidrage med 244 millioner tons CO2-reduktioner i 2040. Det er et højt tal, men blegner lidt i forhold til, at andre teknologier frem mod 2040 skal bidrage med mere end 3.000 millioner tons reduktioner for at nå målet.

"CCS bliver," siger Tobias Johan Sørensen, "én blandt mange teknologier."

"Det bliver ikke det, der redder os."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tobias Johan Sørensen

Senioranalytiker, Concito
Cand.merc.pol. i International Business and Politics (Copenhagen Business School)

Bjarke Møller

Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
executive leadership (Columbia Uni. 2014)

Nina Skaarup

Statsgeolog for Afdeling for Geofysik og Sedimentære Bassiner, GEUS
ph.d. i geofysik (Københavns Uni. 2002)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024