6 ud af 10 kandidater i regionerne er utilfredse med den kollektive trafik - men magtpartier afviser at finde nye penge

Over halvdelen af kandidaterne til landets regionsråd er utilfredse med den kollektive trafik. Men der er lange udsigter til et økonomisk løft af bus- og togdriften, hvis ikke staten betaler, svarer de siddende politikere i de mest kritiske regioner.  

Selvom seks ud af ti kandidater ved regionsrådsvalget er utilfredse med den kollektive trafik, er der ikke udsigt til flere penge, mener fire siddende politikere.
Selvom seks ud af ti kandidater ved regionsrådsvalget er utilfredse med den kollektive trafik, er der ikke udsigt til flere penge, mener fire siddende politikere.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Flertallet af kandidaterne ved det forestående regionrådsvalg er kritisk indstillede overfor serviceniveauet i den kollektive trafik.

62 procent af de kandidater, der har deltaget i Altingets kandidattest, svarer, at de enten er helt eller overvejende uenige i, at den kollektive trafik fungerer tilfredsstillende i deres region, mens blot 3,5 procent erklærer sig ”helt enige” i udsagnet.

Mange af de nye kandidater ikke har haft budgetdrøftelser tæt inde på kroppen. Det har jeg, så jeg ved, hvor vi er nødt til at skære, hvis vi skal finde flere penge

Jens Ravn (V)
Næstformand i Region Sjællands udvalg for regional udvikling

Utilfredsheden er dog ikke lige stor i alle regioner.

Det mest kritiske kandidatfelt findes i Region Sjælland, hvor næsten tre ud af fire kandidater erklærer sig som utilfredse med det aktuelle serviceniveau.

Ifølge Jens Ravn (V), der er næstformand i regionens udvalg for regional udvikling, bør de sjællandske pendlere uanset det kommende valgresultat dog ikke sætte næsen op efter store økonomiske løft af driften.

Der er simpelthen ikke flere penge at komme efter, mener han.

”Vi gør det så godt, som vi kan, ud fra de forudsætninger vi har,” siger Jens Ravn, der i kandidattesten selv har erklæret sig som ”overvejende uenig” i, at den kollektive trafik fungerer, som den skal.

Jens Ravn ville gerne have flere buslinjer, flere afgange og færre forsinkelser og vurderer, at regionen kunne komme i mål, hvis der blev afsat mellem 25 og 50 millioner kroner yderligere til kollektiv trafik.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Transport

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024