Antorini: Gymnasiereform kommer i mål efter valg

SAMMENBRUD: Trods ærgrelse over et forventet sammenbrud i gymnasieforhandlingerne er undervisningsminister Christine Antorini ”stensikker” på, at parterne når en aftale med samme indhold efter valget.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) ærgrer sig over, at der gik valgkamp i gymnasieforhandlingerne.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) ærgrer sig over, at der gik valgkamp i gymnasieforhandlingerne.Foto: Les Kaner/UVM
Erik Bjørn MøllerLise-Lotte Skjoldan

Onsdag aften brød forhandlingerne om en ny gymnasie-aftale sammen. 

Nu anklager undervisningsminister Christine Antorini (S) Venstre og Konservative for at lade forhandlingerne gå op i valgkampsfnidder.

Venstre og de Konservative stod fast på et karakter-adgangskrav til gymnasiet på mindst 4 og op til 7 – og afviste pure at forhandle videre om alt det andet, parterne rent faktisk kunne blive enige om.

”Det er jo egentligt absurd. Rent faktisk kunne vi have gennemført en række forbedringer, som vi var enige om. Men desværre gik der valgkampsfnidder i den. Møderne har vist, at der har været bred opbakning til at bevæge os i den retning, som regeringen har udstukket. Desto ærgerligere er det, at det hele falder på en diskussion om karakteren 4 eller 7,” siger Christine Antorini til Altinget.

Fakta
Hovedpunkterne i regeringens udspil for gymnasierne omfatter bl.a. færre og bedre studieretninger, så de bliver mere overskuelige. I forhandlingerne var parterne enige om at mindske antallet fra 200 til 90. Udspillet omfatter også styrket matematik og naturvidenskab, mere feedback til eleverne ved større skriftlige opgaver, flere undervisningstimer og bedre udnyttelse af skoleåret – bl.a. inddragelse af læseferie til undervisning – og et styrket grundforløb og varedeklarationer på gymnasieuddannelserne.
Mens regeringen selv opererer med et adgangskrav på karakteren 2, holdt de borgerlige derimod fast i højere adgangskrav på mindst 4, op mod 7. Og da de borgerlige nægtede at sparke karakterne til hjørne og forhandle videre om alt det andet, brød forhandlingerne sammen.

Men hun er til gengæld ikke et sekund i tvivl om, at tingene vil se anderledes ud efter folketingsvalget – uanset hvem der vinder valget.

”Der gik valgfeber i den. Men jeg er stensikker på, at det efter et valg bliver de samme dagsordner, som vi igen kommer til at drøfte. Lur mig, om vi ikke på den anden side af valget kommer til at opleve, at parterne vil vise større interesse i at komme i mål,” siger ministeren.

Venstres uddannelsesordfører, Esben Lunde Larsen, oplyste efter forhandlingssammenbrudet, at han ikke kan give garantier for, at Venstre efter et valg ikke kan finde på at opsige det nuværende forlig med regeringen.

Men det skal man ikke gå og ”gamble” med, understreger Christine Antorini.

”Det er vigtigt, at vi har brede forligskredse på uddannelsesområdet, så vi kan udstikke de lange linjer og sikre ro på området. Det håber jeg også, at Venstre vil gå ind i for at finde en løsning,” siger hun.

Læs hele historien på Altinget: uddannelse her (kræver abonnement)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

Esben Lunde Larsen

Senior landbrugsspecialist, Verdensbanken, fhv. miljø- og fødevareminister, uddannelses- og forskningsminister og MF (V)
cand.theol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (Københavns Uni. 2013)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024