Boligpolitikken bobler frem i EU frem mod den næste mandatperiode

Klima og miljø har været en rød tråd i EU's politik i de seneste fem år. Det hele startede med EU's grønne pagt, som er Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyens flagskib, og som hun præsenterede i 2019 med det formål at gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent.

For bygge- og boligpolitikken har EU's ambition om at reducere sin klimapåvirkning primært været afspejlet i ny EU-lovgivning om energi.

I løbet af mandatperioden vedtog EU-lovgiverne et revideret energieffektivitetsdirektiv (EED), som omfatter krav om mere effektiv energianvendelse i offentlige bygninger og krav om energianvendelse i offentlige indkøb.

Det varme emne

Men det store samtaleemne har været den opdaterede forordning om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD), som blev færdiggjort for nylig.

Det første forslag fra Kommissionen blev hilst velkommen af miljøbevægelsen, men blev stærkt kritiseret af industrien og flere medlemslande, herunder den svenske regering. Men efter at direktivet var blevet forhandlet til mere fleksible krav, blev det vedtaget.

Men medlemslandene arbejder nu på en national plan for at opfylde de nye krav, som også skal købes af EU-kommissionen. Så debatten om direktivet vil sandsynligvis fortsætte ind i den næste valgperiode.

Den kontroversielle naturgenopretningslov, forordningen om kritiske og strategiske råstoffer, det nye jordbundsdirektiv og EU's taksonomi for bæredygtige investeringer er nye love, som har præget mandatperioden, og som vil have en direkte eller indirekte indvirkning på svensk bygge- og boligpolitik. Den nye, nu forsinkede, byggevareforordning er en anden af disse love.