Borgmestre kræver hurtig afklaring fra regeringen om nye store tab på grundskyld

Flere borgmestre presser regeringen for at få en langsigtet løsning på Skats skæve skøn for grundskyldsindtægter - helst inden nytår. Mere end 30 kommuner står til et samlet milliardtab over de kommende år.

Regeringen nye skatteminister, Rasmus Stoklund (S), overtog med ministerposten også ansvaret for, at en række kommuner har tabt grundskyldsindtægter på Skats ejendomsvurderinger. Det skal regeringen finde en løsning på for de kommende år. Og helst inden nytår, kræver borgmestre.<br>
Regeringen nye skatteminister, Rasmus Stoklund (S), overtog med ministerposten også ansvaret for, at en række kommuner har tabt grundskyldsindtægter på Skats ejendomsvurderinger. Det skal regeringen finde en løsning på for de kommende år. Og helst inden nytår, kræver borgmestre.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det er fint med hjælp til at lukke et hul i budgettet for 2025, men allerede i 2026 og årene efter mangler pengene igen.

Det er virkeligheden for politikerne i de 37 kommuner, regeringen har givet en ekstra økonomisk håndsrækning med sit finanslovsforslag som hjælp til at håndtere tab på deres indtægter fra grundskyld.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har skævhederne på ejendomsskatterne ramt særligt hårdt, og her har man nu fået 36 millioner kroner som kompensation i 2025.

Skæv grundskyld

Med finanslovsforslaget for 2025 har regeringen givet 37 kommuner samlet 700 millioner kroner i 2025 som kompensation for tabte indtægter fra grundskyld.

Et tilsvarende beløb står kommunerne til at tabe i henholdsvis 2026, 2027 og 2028.

Tabet skyldes, at Skat som følge af arbejdet med nye ejendomsvurderinger har ændret grundlaget for opgørelsen af kommunens indtægter fra grundskyld. I hovedparten af landets øvrige kommuner er indtægterne omvendt blevet højere end forudsat.

De enkelte kommuners grundskyldspromille blev i foråret 2023 låst fast ved lov i forlængelse af boligskatteaftalen fra 2017. Nogle kommuner oplever, at promillen er fastlåst på et for lavt niveau i forhold til det beskatningsgrundlag som Skats ejendomsvurderinger efterfølgende er ændret til.

Fra 2029 kan kommunerne igen selv justere på deres grundskyldspromille.

Det har hjulpet her og nu, men borgmester Hans Stavnsager (S) har brug for svar på, hvad der kommer til at ske i 2026 og årene efter.

”Mange af de besparelser, vi havde planlagt, kan vi pille af igen. Så nu kan vi kører med nogenlunde satus quo på velfærden næste år. Men der venter et nyt hul, for i 2026 har vi ikke noget ekstra at lægge ind,” siger Hans Stavnsager.

Mere konkret skal han nu banke sømmene i et budget for 2025, hvor der, som det ser ud nu, mangler 60 til 70 millioner kroner fra 2026.

Finansminister Nicolai Wammen (S) lovede ved præsentationen af regeringens finanslovsforslag, at regeringen vil gå i dialog med kommunerne om en løsning for de efterfølgende år. Men han satte hverken tidshorisont eller beløb på.

Hvis Hans Stavnsager kunne få samme beløb som kompensation for kommunens tab på grundskyld de kommende år, som han har fået for 2025, så vil det alt andet lige gøre en meget stor forskel.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024