Borgmestre efter ministermelding om kommunedelinger: Skørt og helt ude i hampen

Indenrigsminister Kaare Dybvad vil med en ny evaluering af kommunalreformen se på, om nogle kommuner skal kunne vælge at dele sig i mindre enheder. Til stor forundring for borgmestre og ordfører.

Regeringen vil evaluere kommunalreformen, der trådte i kraft i 2007. Ifølge indenrigsminister Kaare Dybvad (S) kan det bane vejen for opsplitning af kommuner.
Regeringen vil evaluere kommunalreformen, der trådte i kraft i 2007. Ifølge indenrigsminister Kaare Dybvad (S) kan det bane vejen for opsplitning af kommuner.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Kim Rosenkilde

Der er ingen grund til at undersøge, om nogle kommuner blev for store med kommunalreformen og derfor bør deles op.

Det mener borgmestre i flere af landets største sammenlægningskommuner, oven på at indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i weekenden gjorde det klart, at regeringens bebudede evaluering af den godt 15 år gamle reform kan åbne for fremtidige kommuneopsplitninger.

I hverken kommuner som Slagelse, Viborg eller Esbjerg kan borgmestrene se, at det skulle være relevant i deres lokalområde.

”Det bliver i hvert fald ikke aktuelt her hos os. Jeg hører ikke nogen sige, at hvis bare de kunne være sig selv, så skulle de nok klare sig bedre, også økonomisk,” siger John Dyrby Paulsen (S), der er borgmester i Slagelse Kommune.

Udmeldingen fra Kaare Dybvad kom i et interview med DR, hvor han fik sagt, at det vil være relevant at se på, om der skal ske ændringer i kommunestørrelser.

Ministeren nævnte ingen konkrete kommuner, men pegede på, at særligt kommuner med to mere eller mindre jævnbyrdige centerbyer kan være udfordret af konkurrence mellem de to byer.

Konkurrence mellem hovedbyer giver konflikter
”Det er en overvejelse, når man laver sådan en evaluering, om nogen er vokset sig for store eller ville være mere harmoniske, hvis havde dem i flere dele,” sagde Kaare Dybvad til DR.

Han uddybede med egne erfaringer fra før, han blev politiker:

”De kommuner, hvor man har flere centerbyer, der konkurrer mod hinanden, der får man bare flere konflikter og typisk også en situation, hvor administrationen har sværere ved at få tingene til at spille.”

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024