Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent

Dahlin varmer op til menighedsrådsvalg: Fremhæver tre udfordringer for folkekirken

Udfordringer med vedligeholdelse af middelalderkirker, for tungt arbejdspres for frivillige og akut mangel på præster bliver centrale dagsordner ved det kommende menighedsrådsvalg, siger kirkeminister Morten Dahlin (V). Mandag besøgte han flere menighedsråd i anledning af valget. 

Mandag besøgte kirkeminister Morten Dahlin (V) en række menighedsråd og medlemmer. Besøgene giver grund til optimisme, men det er også tydelig, at folkekirken står overfor flere udfordringer, som skal håndteres, lyder det. 
Mandag besøgte kirkeminister Morten Dahlin (V) en række menighedsråd og medlemmer. Besøgene giver grund til optimisme, men det er også tydelig, at folkekirken står overfor flere udfordringer, som skal håndteres, lyder det. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er grund til optimisme, men det er også tydelig, at folkekirken står overfor flere udfordringer, som skal håndteres.

Sådan lyder det fra kirkeminister Morten Dahlin (V), der mandag tog på besøg hos en række menighedsråd og medlemmer forud for valget til meningsrådene over hele landet 17. september.

"Jeg får bekræftet, hvor stort et arbejde de mange frivillige ildsjæle, som sidder i vores menighedsråd, rent faktisk udfører. Der er et kæmpe engagement og lyst til at gøre en forskel for kirken, for lokalsamfundet, for troen og for kulturarven,” siger Morten Dahlin og tilføjer:

"Men jeg bliver også bekræftet i, at der er nogle udfordringer, som vi skal have løst. Vi sluttede besøget af på Mors, hvor man har enormt mange middelalderkirker, som er dyre at vedligeholde i nogle meget små sogne med få mennesker til at betale for det.”

Sandsynligvis bliver det nødvendigt at lempe den byrde hos menighedsrådene lokalt og i stedet i højere grad sørge for at sikre middelalderkirkerne i fællesskab, uddyber kirkeministeren.

Det kan ske ved at trække på folkekirkens fælles kasse – den såkaldte fællesfond. Og det er et nedsat udvalg i gang med at undersøge mulighederne for.

"Men personligt tror jeg ikke, at vi kommer udenom at få en diskussion om, hvordan vi får fordelt regningen, som er meget ulige fordelt i dag, og vi har alle sammen en interesse i at bevare vores kulturarv.”

Kirkeministeren fortæller også, at flere medlemmer har fremhævet udfordringer med ledelse i menighedsrådene.

"Det er én ting. Vi har også diskuteret ledelsen i folkekirken. Arbejdsmiljøundersøgelsen peger også på en noget uklar ledelsesstruktur. En del har givet udtryk for, at det er en meget stor opgave, der ligger i de frivilliges hænder," siger han.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024