Danske investorer og familiefilantroper skal finansiere forandringer i udviklingslande

Ny impact-fond forventer at hente trecifret millionbeløb til investeringer og donationer og vil være et alternativ til traditionelt udviklingsarbejde.

De tegner den nye impact fond: Anne Smith Petersen, direktør. Diana Scalise investeringschef og Charlotte Jepsen, formand
De tegner den nye impact fond: Anne Smith Petersen, direktør. Diana Scalise investeringschef og Charlotte Jepsen, formandFoto: C4IF
Mikala Satiya Rørbech

Med ord som de-risking, additionalitet og social impact går PlanBørnefonden nu på jagt efter investorer til deres nye impact-fond, Capital 4 Impact Foundation (C4IF). 

Adgangsbilletten for at være med er en investering på mindst 100.000 euro.

Målet er et investeringsbudget på 100 millioner kroner de første tre år og 210 millioner kroner efter fem år, fortæller investeringschefen Diana Scalise.

Pengene skal først og fremmest komme fra danske investorer. Men det er en helt anden målgruppe end PlanBørnefonden normalt henvender sig til, når de samler penge ind til hjælpearbejde i fattige lande.

”Vi forsøger ikke at konkurrere med andet udviklingsarbejde. Det her bliver en tilføjelse til vores eksisterende programaktiviteter,” siger hun. Og i modsætning til donationerne fra privatpersoner, forventer de professionelle investorer at få et økonomisk afkast tilbage på et tidspunkt.

”Når vi taler traditionelle donationer til programarbejde, vil folk typisk vide, hvilke aktiviteter man støtter og hvor mange mennesker, det gavner. Med fonden forventer vi, at folk er også interesserede i at vide, hvornår de kan får deres penge tilbage og hvor stort overskuddet bliver,” siger Diana Scalise.

Præcist hvor store afkast og hvor længe investeringerne skal bindes, bliver dog først forhandlet hen ad vejen.

Planen, om at oprette en impact-fond som supplement til PlanBørnefondens mere traditionelle udviklingsprojekter, blev lanceret sidste år med ambitionen om at bygge bro mellem ’den udviklingspolitiske arena og investorverden.’

Direktør Anne Smith Petersen håber, at den nye fondskonstruktion kan få nogle nye aktører og mere finansiering ind i udviklingsarbejdet.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024