Debat

Danske Vandværker: Landmændenes spildevandsslam truer det gode drikkevand

Miljøstyrelsen anbefaler, at spildevandsslammet bruges på markerne, så næringsstofferne kan udnyttes. Men som talerør for det gode drikkevand bliver jeg her nødt til at råbe vagt i gevær, skriver Jan Andersen.

Hvis det står til Danske Vandværker har spildevandsslam ingen plads på marker, hvor der dannes grundvand.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jan Andersen

Landsformand, Danske Vandværker

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark har vi noget af det bedste drikkevand i verden: Det smager godt, og vi danskere skønner virkelig på at kunne åbne hanen og tappe frisk drikkevand.

Grundvandet bliver taberen, når vi tillader udledninger fra blandt andet industri, landbrug, bebyggelse, affaldsdeponi og brandøvelsespladser.
Jan Andersen
Landsformand, Danske Vandværker

På alle de demokratisk ejede vandværker i hele landet arbejder vi hver dag for at beskytte og fremtidssikre drikkevandet.

Derfor kæmper Danske Vandværker for, at der ikke skal sprøjtes eller gødes de steder, hvor vi 'dyrker' drikkevandet: Altså de områder, hvor grundvandet bliver dannet.

For selv om ejerskabet til jorden ovenpå tilfalder den enkelte lodsejer, så har vi et fælles og større ansvar for at passe på det, der tilhører os alle sammen: Grundvandet nedenunder.

Med grundvandet som taberen

Nogle af de stoffer, vi stadig bøvler med, er et resultat af fortidens synder, som med årtiers forsinkelse kan genfindes i det vand, vi henter op.

Drikkevand, som vi er enige i, at vi med ro i maven fortsat skal kunne give vores børn og børnebørn.

Det sker desværre stadig, at grundvandet bliver taberen, når vi tillader udledninger fra blandt andet industri, landbrug, bebyggelse, affaldsdeponi og brandøvelsespladser.

Det er altså ikke kun pesticider, der kan udgøre en risiko for grundvandet. Også det slam, som kommer fra spildevandet, og som mange landmænd gerne gøder deres marker med, kan true det gode drikkevand.

Og her er det værd at bemærke, at det jo langt fra er forbudt: Miljøstyrelsen anbefaler, at spildevandsslammet bruges på markerne, så næringsstofferne kan udnyttes.

Men som talerør for det gode drikkevand bliver jeg her nødt til at råbe vagt i gevær.

Selv med PFAS-handlingsplanen i hånden, vil det stadig være tilladt at lægge spildevandsslam ud på markerne som indeholder PFAS, der er 5.000 gange højere end grænseværdien for drikkevandet.

For ikke at nævne andre kemikalier som tungmetaller og medicinrester, som også kan genfindes i spildevand.

Vi skal dyrke drikkevandet

I et miljø- og drikkevandsperspektiv er slammet langt fra ønskværdigt: Men forbrændingsanlæggene kan ikke bruge det, fordi det er for vådt, og hvem står så tilbage med – både i konkret og overført betydning – lorten?

Det er langt fra en fremtidssikret løsning at sprede spildevandsslammet ud på markerne de samme steder, hvor vi skal dyrke drikkevandet.
Jan Andersen
Landsformand, Danske Vandværker

Her har forsyningsselskaberne et ansvar i forhold til at gå foran og udvikle nye løsninger, der fjerner de uønskede stoffer fra slammet.

Men først og fremmest kalder det på en tydelig politisk prioritering, så de grønne ambitioner og prioriteringen af drikkevand understøttes med konkrete handlinger.

Derfor bør der strammes op politisk, så vi ikke tillader miljøskadelige stoffer at finde vej til grundvandet ved udnyttelsen af næringsstoffer fra slammet.

Et er sikkert: Det er langt fra en fremtidssikret løsning at sprede spildevandsslammet ud på markerne de samme steder, hvor vi skal dyrke drikkevandet.

Jeg vil i hvert fald gerne være sikker på, at vi passer på vores grundvand.

Det er en stor opgave at sikre rent drikkevand for kommende generationer. Men den er vigtig. Derfor har vi et akut behov for at beskytte de områder, hvor vores grundvand bliver dannet.

Politik har aldrig været vigtigere