Deltager i dansk milliardindkøb betaler 6,5 mia. kr. for at lukke sager om bestikkelse og overpriser

En af deltagerne i konkurrencen om at vinde kontrakten på at levere jordbaseret luftforsvar til Danmark har netop accepteret at betale mere end 6,5 milliarder kroner til den amerikanske stat. Det sker for at lukke tre sager om blandt andet bestikkelse og overpriser. For knap to måneder siden indgik virksomheden et milliardforlig i en sag om storstilet våbeneksport til Kina, Rusland og Iran.

Foto: RTX
Andreas Krog

En af verdens største forsvarsvirksomheder, amerikanske RTX, har accepteret at betale 950 millioner dollars – svarende til mere end 6,5 milliarder kroner – til det amerikanske justitsministerium. Det sker for at lukke tre sager om blandt andet bestikkelse og bevidst opskruede priser i forbindelse med salg af Patriot-missilsystemer. Det fremgår af en pressemeddelelse fra det amerikanske justitsministerium.

RTX skal af med pengene for at lukke tre sager i forretningsenheden Raytheon, der er en af verdens største producenter af missiler og luftforsvarssystemer.

{{toplink}}
Altinget logoForsvar og Beredskab
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar og beredskab kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forsvar og Beredskab

Læs også

Netop RTX, Raytheon og Patriot-systemet er med i det udbud om indkøb af luftforsvarssystemer for op mod 25 milliarder kroner, som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) skød i gang tidligere i år. I august modtog FMI informationer fra en lang række internationale våbenproducenter om de luftforsvarssystemer, som de hver især producerer og kan tilbyde Danmark at købe. Politikerne forventes at træffe et typevalg inden sommerferien næste år.

Den første sag handler om, at Raytheon-ansatte i 2012-2013 og i 2017-2018 gav det amerikanske forsvarsministerium urigtige priser i forbindelse med salg af Patriot-systemer og radarer til en udenlandsk kunde. Det betød, at forsvarsministeriet betalte Raytheon over 111 millioner dollars (763 millioner danske kroner, red.) mere end de burde have gjort for missilsystemerne og radarerne.

Den anden sag handler om, at Raytheon mellem 2009 og 2020 gentagne gange gav det amerikanske forsvarsministerium forkerte prisinformationer i forbindelse med indgåelsen af adskillige indkøbskontrakter.

Raytheon har blandt andet indrømmet, at det ved at give en urigtig fremstilling af sine omkostninger under kontraktforhandlingerne lod forsvarsministeriet betale overpriser. Raytheon har også indrømmet, at virksomheden fakturerede de samme omkostninger to gange på en kontrakt.

Den tredje sag handler om, at Raytheon fra 2012 til 2016 betalte mere end 32 millioner dollars (220 millioner danske kroner, red.) i bestikkelse til et familiemedlem til emiren af Qatar samt en række embedsmænd.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024