Det er ikke længere panikhøje energipriser. Men vinteren kan stadig blive dyr

Priserne på gas og el er faldet i løbet af efteråret, og de værste skrækscenarier for vinteren bliver nu afblæst. Men høje priser er et new normal, og vi skal håbe på, at der ikke kommer en isvinter, lyder det.

En kold og vindstille vinter kan godt blive dyr, når russerne har lukket for gassen til Europa. Men lige nu er de værste skrækscenarier for skyhøje energipriser til vinter afblæst. 
En kold og vindstille vinter kan godt blive dyr, når russerne har lukket for gassen til Europa. Men lige nu er de værste skrækscenarier for skyhøje energipriser til vinter afblæst. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

En isvinter kan vende op og ned på det hele, men en novemberdag med 14 grader og blæst fra vest i vindmøllerne kan give en smule håb til danskere ramt af høje regninger ovenpå måneder, hvor det er blevet dyrere at få strøm, varme sit hus op og transportere sig rundt.

Går man bare tilbage til august, så frygtede analytikere og politikere priser, der ville stikke helt af, når først kulden ramte Europa.

Får vi en isvinter, så bliver det slemt. Ingen tvivl om det. Men vi står et bedre sted nu, end vi troede, vi ville gøre, for et par måneder siden.

Rune Moesgaard
Afdelingschef, Dansk Fjernvarme

I stedet er gaslagrene blevet fyldt, mens europæerne i stor stil har sparet på energien og brugt andre brændsler end gas, når det var muligt. Og så har efteråret været velsignet med lunt vejr.

”I august var markedet præget af panik ovenpå russerne virkelig skruede ned for gasleverancerne. Men tiden har arbejdet for os,” siger Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent hos Green Power Denmark, og tilføjer:

”Hvis vinteren bliver normal, så kan vi godt klare os uden russisk gas og komme igennem vinteren med skindet på næsen."

Samme vurdering har man hos Dansk Fjernvarme, der holder øje med priserne på fjernvarme, der opvarmer cirka 1,8 millioner husstande i Danmark.

”Får vi en isvinter, så bliver det slemt. Ingen tvivl om det. Men vi står et bedre sted nu, end vi troede, vi ville gøre, for et par måneder siden,” siger Rune Moesgaard, afdelingschef i Dansk Fjernvarme.

Niveauet nu er dog i manges øjne nok også slemt nok.

Chokbølger på energimarkedet

Priserne på gas eksploderede i efteråret og vinteren sidste år, og da Rusland i år invaderede Ukraine blev energimarkederne ramt af yderligere chokbølger. Gaspriserne blev pludselig breaking news, og priserne på stort set alt energi røg i vejret, hvilket også har presset priserne på dagligvarer og pustet til inflationen, der er på sit højeste i årtier.

Normalt er den gennemsnitlige rå gaspris omkring 1,6 kroner pr m3 gas, men den steg til 8,6 kroner m3 i vinter. I august var forventningen, at vi kunne se frem mod en vinter med en rå gaspris på omkring 17 kroner pr m3.

Et standardhus, som normalt kostede godt 9.000 kroner at opvarme med gas en vinter, skulle pludselig dermed ikke bare frygte sidste vinters regning på godt 19.000 kroner, men en regning på over 32.000 kroner.

Så slemt ser det ikke ud til at blive.

”Situationen er stadig alvorlig, men prismæssigt nærmer vi os niveauet fra sidste vinter – som man så skal huske på var højt, og virkelig fik folk op af stolen og også endte med at udløse varmehjælp,” siger Kristian Rune Poulsen.

I år er europæerne stadig blevet forsynet med lidt russisk gas, men næste år skal gaslagrene fyldes op helt uden russisk gas. Det vil kræve langt mere flydende gas, som skal sejles ind fra forskellige steder i verden, og som er vanskeligere at få, håndtere og dyrere end den gas, som europæerne kunne få direkte gennem gasrør fra Rusland.

Derfor forventer markederne også de samme høje priser til vinter om et år.

”Først på længere sigt begynder vi at se fald i energipriserne, men de vil stadig være højere end der, hvor vi kom fra,” siger Kristian Rune Poulsen.

New normal

Hans vurdering er, at vi de kommende år ikke kommer tilbage til de lave priser på gas fra før krisen. Og måske først er på så lavt niveau igen, når vi en dag er helt uafhængige af gas.

”Vi ser ind i en periode med et new normal, hvor flydende gas transporteret med skibe bliver prissættende i Europa. Det har det været længe i Asien. Der har prisen på gas så været to til tre gange dyrere end på det europæiske marked. Det er nok den fremtid, vi ser ind i,” siger Kristian Rune Poulsen.

 

Mens de høje priser på gas rammer dem med gasfyr og smitter kraftigt af på strømpriserne, så ser det lidt anderledes ud for dem, som opvarmer hjemmet med fjernvarme.

I det tidligere efterår lavede Dansk Fjernvarme en rundspørge blandt sine medlemmer, for at få en pejling af deres forventninger til fjernvarmeprisen 1. januar.

I september blev et bredt politisk flertal nemlig enige om ”vinterhjælp” til danskerne, som blandt andet gør det muligt at indefryse energiregningen den kommende vinter.

Færre vil bruge indefrysningsordning 

For fjernvarmekunder kan man denne vinter derfor indefryse den del af regningen, der overstiger en årlig varmepris på 26.000 kroner.

”Vores rundspørge fik os til at konkludere, at generelt er fjernvarmekunderne ikke så hårdt ramt,” siger Rune Moesgaard.

Det skyldes, fortæller han, at fjernvarme ikke er afhængig af kun en produktionsform som for eksempel gas. Selvom der er store lokale forskelle, så kommer produktionen af fjernvarme både fra biomasse, overskudsvarme, solfanger, varmepumper og fossile brændsler.

I storbyerne har man også affaldsforbrændingsanlæggene, der producerer fjernvarme, og som har været helt fri af de høje prisstigninger. Biomassen har til gengæld været ramt af prisstigninger, så fjernvarmen kan også blive berørt – ikke mindst, hvis vinteren for alvor sætter ind.

”Vi er superafhængig af vejret. Fortsætter det lune vejr og de nuværende priser, så er der dog formentlig ikke de store problemer. Og så vil vi forvente, at der vil være en del færre, som vil benytte sig af indefrysningsordningen,” siger Rune Moesgaard.

Hvad med den ekstraordinære profit? 

De høje energipriser har også fået politikerne til at kaste et kritisk blik på dem, der har scoret store gevinster på de høje priser.

Derfor har EU-Kommissionen banet vejen til, at medlemslandene fra 1. december kan begynde at inddrage den ekstraordinære profit, som energiselskaber og mellemhandlere tjener på energikrisen.

De penge skal ”krone for krone” tilbage til forbrugerne, har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt.

Men siden har efterårsvejret været lunt, mens de konkrete tiltag ser ud til at fortabe sig i valgkamp og forhandlinger om en ny regering.

”Det er meget usikkert, hvad der egentlig bliver at hente på beskatning af overnormal profit,” siger Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark.

Forhandlinger om dannelse af en ny regering fortsætter fredag i Statsministeriet, hvor et af temaerne er håndtering af inflation.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Rune Poulsen

Konsulent, Green Power Denmark
Civilingeniør

Rune Moesgaard

Politisk chef, Dansk Fjernvarme
cand.polit. (Københavns Uni. 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024