Det sker i dansk politik: Whistleblowere, randzoner og rejsekort

OVERBLIK: Der er samråd om whistleblowerudvalget, der falder dom i den omstridte randzone-sag, og transportministeren skal svare på kritik om det udskældte rejsekort. Og så har Folketinget en lang række lovforslag på programmet. Få overblik over ugen i dansk politik her.

Mandag falder der dom i sagen om randzoner. 
Mandag falder der dom i sagen om randzoner. Foto: colourbox
Anne JustesenLise-Lotte Skjoldan

Mandag 11. maj
Mandag formiddag falder der dom i den første randzone-sag, hvor en landmand er anklaget for ikke at have udlagt randzoner langs et vandløb på sin mark. 

Tirsdag 12. maj
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er til spørgetime i Folketingssalen, hvor partilederne kan stille spørgsmål. Ved sidste spørgetime spåede Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, at det ville være den sidste. Så med mindre statsministeren når at udskrive valg inden på tirsdag, får V-formanden altså ikke ret.

Derefter får folketingsmedlemmerne travlt i salen, for der er nemlig en usædvanligt lang række lovforslag til behandling.

Blandet andet er den omdiskuterede ændring af arkivloven, som særligt vedrører DAMD-databasen, til 3. behandling.

Og så skal Folketinget 1. behandle ændringer af en række love, som udmønter de dele af regeringens integrationsudspil fra marts, der vedrører uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge. 

Se hele listen af lovforslag her

Onsdag 13. maj
Enhedslisten har kaldt justitsminister Mette Frederiksen (S) i samråd om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Baggrunden er den betænkning, som regeringens whistleblower-udvalg offentliggjorde i april. 

Transportminister Magnus Heunicke (S) er kaldt i samråd om rejsekortet. Her har Venstre bedt ministeren svare på, hvordan regeringen vil følge op på statsrevisorernes usædvanligt skarpe kritik af Rejsekortet. Heunicke skal desuden redegøre for det utilstrækkelige fokus fra transportministeren og Rejsekortet på brugervenligheden og økonomien i projektet.

Torsdag 14. maj og fredag 15. maj
Der bliver stille på Borgen sidst på ugen, da der er Kristihimmelfartsferie.

Og så kan der jo altid blive udskrevet valg ... 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024