Det sker i EU: Østersøens truede fisk, lån til Ukraine og debat om afviste asylsøgere

Mandag 21. oktober

Borgerne i EU spiser i gennemsnit lidt over 24 kilo fisk og skaldyr per person hvert år ifølge EUMOFA, som er EU-Kommissionens database for havprodukter. Vi kan især godt lide at spise tun, torsk og laks. De to sidstnævnte findes i farvandet mellem Danmark og Sverige, men de er begge blevet meget mere sjældne, ligesom andre fiskearter i Østersøen. Den situation er i fokus, når de europæiske fiskeriministre mandag samles i Luxembourg for at vedtage fiskekvoterne for Østersøen i 2025. Fiskeri efter torsk er i forvejen forbudt, mens også andre typer er begrænset for at undgå, at bestandene uddør.

For næste år har Kommissionen foreslået at reducere fiskeri af laks og tilladt bifangst af torsk yderligere, mens fiskeriet efter rødspætter kan fortsætte uændret. Det går lidt bedre med bestanden af sild i den centrale del af Østersøen, hvor dette fiskeri kan få lov til at vokse næste år, siger Kommissionen. Fra Danmark deltager ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V).

Lidt længere mod sydøst, nede i Strasbourg, samles de 720 medlemmer af Europa-Parlamentet til det sidste plenarmøde inden høringerne af de nye EU-kommissærer, som begynder i starten af november. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har mandag møder med både formanden for Parlamentet, Roberta Metsola, og gruppeformændene for de konservative, socialdemokraterne og de liberale.

Møderne mellem de europæiske landbrugs- og fiskeriministre i Luxembourg fortsætter, blandt andet med drøftelser om fremtidens europæiske landbrugspolitik og om den europæiske landbrugsindustris fødevareværdikæde. Det handler blandt andet om fødevaresikkerhed, mærkning og konkurrence udefra.

Jacob Jensen og de andre landbrugs- og fødevareministre skal også have en debat om den globale handel med fødevarer, hvor EU’s handelsoverskud i øjeblikket er inde i en svag stigning. Fra januar til juni i år har EU eksporteret landbrugsvarer for omkring 870 milliarder kroner, mens importen udgjorde knap 617 milliarder kroner.

I Strasbourg fortsætter Ursula von der Leyen sine drøftelser med Europa-Parlamentets gruppeformænd, denne gang fra De Grønne og venstrefløjsgruppen The Left. Derimod fremgår det ikke af kommissionsformandens kalender, hvorvidt hun også skal mødes med lederne fra grupperne på den yderste højrefløj.

Parlamentet kaster sig desuden over debatter om både Israels krig mod Hizbollah i Libanon, hvor parlamentarikerne vil opfordre til våbenhvile, og Ruslands fortsatte krig mod Ukraine. Plenarsamlingen skal stemme om lån til Ukraine på 35 milliarder euro (godt 260 mia.kr.), som er EU’s bidrag til en ny lånepakke fra G7 på i alt 45 milliarder euro (cirka 336 mia.kr.)

En del af pengene skal komme fra de renteindtægter, der bliver genereret af indefrosne russiske formuer på grund af EU’s sanktioner mod Rusland. Her står EU i øjeblikket over for den udfordring, at amerikanerne har betinget deres del af støtten på fortsatte europæiske sanktioner mod Rusland, som i øjeblikket er blokeret i Det Europæiske Råd af Ungarns leder, Viktor Orbán. Den ungarske leder vil afvente udfaldet af det amerikanske præsidentvalg om godt to uger, som drastisk kan ændre USA’s politik overfor Ukraine, hvis Donald Trump vinder.

Under aftenens debatter vil Parlamentet også drøfte den seneste tids oplysninger fra europæiske sikkerhedstjenester om, at Iran kan have stået bag terrorangreb i EU. Det handler blandt andet om skyderier og eksplosioner, som de seneste uger har fundet sted nær de israelske ambassader i Stockholm og København. Europæiske embedsmænd har ifølge Europa-Parlamentet også advaret om, at den iranske efterretningstjeneste i stigende grad gennemfører mordforsøg på europæisk jord.