Disse 13 personer skal give Joy Mogensen et bud på organiseringen af de kunstneriske uddannelser

Efter flere uroligheder på en række af landets kunstneriske uddannelser har Kulturministeriet nu sat navne på 13 udvalgsmedlemmer, der skal finde ud af, hvordan uddannelserne bør ledes og organiseres i fremtiden.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Nicole Sander Bertelsen

Der er sat navn på 13 medlemmer af et udvalg, som skal være med til at forme fremtidens kunstneriske uddannelser. Det har Kulturministeriet oplyst mediet Kulturmonitor.

Det nye udvalg kommer efter en længere årrække med uro omkring de syv kunstneriske uddannelser, der hører under Kulturministeriet.

{{toplink}}
Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kultur

Den Danske Filmskole og Kunstakademiet har tidligere været præget af uroligheder. Begge uddannelsesinstitutioner har fået repræsentanter i udvalget. Det drejer sig blandt andet om Bo Damgaard, der var konstitueret rektor på Filmskolen, efter at den tidligere rektor måtte trække efter kraftig kritik og en elevblokade foran skolen.

Fra Kunstakademiet er medlemmerne af udvalget den tidligere rektor Sanne Kofod Olsen og Holger Reenberg, der er formand for akademiets aftagerpanel, der sikrer en dialog med de virksomheder og organisationer og andre relevante, der skal ansætte de studerende, når de er færdiguddannet.

Fakta

Her er de 13 medlemmer

  • Steen Kyed (formand), afdelingschef i Kulturministeriet
  • Claus Skjold Larsen, rektor for Syddansk Musikkonservatorium
  • Mads Thygesen, rektor for Den Danske Scenekunstskole
  • Monica Vejgaard, repræsentant for Konservatoriestuderendes Fællesråd (KSF) og studerende ved Syddansk Musikkonservatorium
  • Mick Scholtka, repræsentant for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og studerende ved Aalborg Universitet
  • Louise Vesth, formand for aftagerpanelet på Den Danske Filmskole og filmproducent hos Zentropa
  • Holger Reenberg, formand for aftagerpanelet på Kunstakademiets Billedkunstskoler og museumsdirektør for Heart Herning
  • Jacob Anderskov, medarbejderrepræsentant og professor ved Rytmisk Musikkonservatorium
  • Helene Gjerris, medarbejderrepræsentant og professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
  • Eva Præstiin, direktør og producent på Betty Nansen Teatret
  • Bo Damgaard, konstitueret rektor på Den Danske Filmskole og tidligere direktør for FilmFyn
  • Sanne Kofod Olsen, dekan for kunstfakultetet Göteborg Universitet og tidligere rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler
  • Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole

Det øvrige udvalg består af repræsentanter fra de resterende kunstneriske uddannelser. Dermed er Den Danske Scenekunstskole, Syddansk Musikkonservatorium og Københavns Professionshøjskole også repræsenteret, mens der også er plads til Monica Vejgaard fra Konservatoriestuderendes Fællesråd og Mick Scholtka fra Dansk Studerendes Fællesråd, der hver især repræsenterer nogle af de studerende.

Opgaven fra Kulturministeriet til udvalget går på, at det skal "undersøge ledelse og strukturer samt komme med anbefalinger til fremtidig organisering og udvikling på de kunstneriske uddannelser". En række politikere, herunder kulturminister Joy Mogensen (S), har flere gange peget på, at indførelsen af bestyrelser på uddannelserne er en mulighed.

Efter planen skal udvalgets undersøgelse være afsluttet i oktober i år.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024