Domstole kan skærpe global klimapolitik: Disse afgørelser bliver helt centrale

Klimakampen udkæmpes i retssystemet som aldrig før. Nu skal flere af verdens tungeste internationale domstole afgøre, hvad verdens klimaforpligtelser egentlig betyder. "Det er meget spændende at arbejde med dette lige nu," siger en ekspert i international miljøret.

Mange var overraskede, da en gruppe unge vandt mod staten Montana i USA i august. De sagsøgte staten for at frarøve dem deres ret til liv, frihed og ejendom i fremtiden ved at gøre for lidt for at bremse klimaemissionerne i dag.
Mange var overraskede, da en gruppe unge vandt mod staten Montana i USA i august. De sagsøgte staten for at frarøve dem deres ret til liv, frihed og ejendom i fremtiden ved at gøre for lidt for at bremse klimaemissionerne i dag.Foto: Thom Bridge/AP/Ritzau Scanpix

 

"Enhver har ret til et miljø, der beskytter sundheden, og til en natur, hvor produktionskapacitet og mangfoldighed bevares."

Med disse forfatningsmæssige bestemmelser i hånden tog Greenpeace og organisationen Nature and Youth den norske stat i retten, da den norske regering åbnede for nye olieboringer i Arktis i 2016.

Organisationerne tabte hele vejen til Norges højesteret, men fik en vigtig afklaring på plads: Nye olieprojekter skal beregne, hvor store udledninger af drivhusgas projekterne vil føre til, også i udlandet, gennem konsekvensanalyser.

De tog afklaringen med sig til Oslo Tingsret, da de samme organisationer igen sagsøgte staten, denne gang for forkert sagsbehandling: Tre oliefelter var blevet åbnet uden en god konsekvensanalyse af forbrændingsemissioner.

Denne gang var retten enig. Greenpeace og Nature and Youth vandt på alle punkter.

Det betyder klimadommen i byretten

Greenpeace og Nature and Youth fik medhold: Godkendelsen af planerne for udvikling af oliefelterne Breidablikk, Yggradsil og Tyrving er ugyldige.

Drivhusgasemissionerne fra projekterne var dårligt beregnet og ikke omfattende nok. Emissioner fra eksporteret olie og gas, der afbrændes uden for Norge, burde have været medtaget i vurderingen.

Juraprofessor Sigrid Eskeland Schütz siger til DN, at fejlen kan rettes ved, at Energiministeriet beder Equinor og Aker/British, der driver felterne, om en supplerende undersøgelse, der vil gøre det muligt at opnå en ny godkendelse.

"Jeg synes, det er meget spændende at bygge videre på de processuelle krav, som Højesteret har opstillet, og holde staten ansvarlig for, hvad Højesteret sagde. Det var meget pænt og en smukt formuleret og velargumenteret beslutning, siger Christina Voigt, ekspert i international miljøret ved Universitetet i Oslo (UiO), til Altinget Norge.

Energiminister Terje Aasland (Ap) sagde, da dommen blev afsagt, at regeringen overvejer, om den skulle appellere dommen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024