Egander Skov: Ellemanns analyse er rigtig. Men det hjælper ham ikke

Eller hvad med Dansk Folkeparti? Her kælver håbet. Partiet er ved at genfødes som et intellektuelt, nationalkonservativt parti, der ikke har tænkt sig at give ved dørene.

Her kalder man rask væk de nærmeste konkurrenter i Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne for "demokratiundergravende" og "løgnagtige". Samtidig går man i flæsket på De Konservative, hos hvem der angiveligt er lige så lidt konservatisme, som der er rejer i en rejeost.

Fødsler kan være blodige affærer. Her sprøjter det på alt og alle omkring partiet.

De Konservative synes at have lagt sig selv i narkose. Ikke nødvendigvis et dumt træk efter det mildt sagt traumatiske valgnederlag. Den der lever stille, lever godt.

Eller halvgodt, for selvom Venstre går tilbage, må De Konservative nu lide den tort ikke rigtig at høste fremgang. Man er ikke længere andet valget.

Det har uden tvivl at gøre med forhold, der knytter sig partiets situation efter valget, men summa summarum er, at de vælgere nu ikke bare siver fra Venstre, men det traditionelle centrumhøjre i det hele taget.

De vælgere, der flygter fra Venstres politik slår tilsyneladende deres telte op hos Vanopslagh. Liberal Alliance er nu det største borgerlige parti. Meget af det skyldes uden tvivl Vanopslaghs evne til at kommunikere en fortælling om borgerlighed, der placerer ham der, hvor De Konservative kunne have været, hvis de havde været dygtigere.

Liberal Alliance er godt i gang med at positionere sig som partiet for dem, der vil have den rene borgerlige linje. Samtidig rummer partiet rester af en noget umoden liberalisme, der blandt andet giver sig udslag i partiets støtte til liberalisering af narkotika samt – i en situation, hvor mørke skyer trækker sammen over Europa – til et angreb på værnepligt. For LA er pligt lig med tvang. Partiet er for lavere skat og vil slække på indvandrerpolitikken. Der er de ude af trit med mange vælgere, der stemmer på de borgerlige partier.

Og Danmarksdemokraterne? Selvom de mere og mere ligner en fortsættelse af Venstre med andre midler, så er det næppe for meget sagt, at partiet repræsenterer en anden kurs for det borgerlige Danmark end Liberal Alliance. Det blev senest understreget, da partiet sammen med Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige gik med i regeringens inflationspakke, mens Liberal Alliance og Konservative gik imod.

Danmarksdemokraterne mangler at finde en form, men de mangler ikke at finde formen. I føromtalte meningsmåling var partiet på niveau med Liberal Alliance.

Med fraværet af Venstre og svækkelsen af De Konservative er der ikke et borgerligt centrum til at tegne en mellemproportional

Christian Egander Skov

Alt dette betyder, at resterne af den borgerlige blok er ikke mindre fragmenteret uden Venstre, end man var med Venstre. Og med fraværet af Venstre og svækkelsen af De Konservative er der ikke et borgerligt centrum til at tegne en mellemproportional.

Hvis man – som jeg – havde forestillet sig, at det borgerlige lederskab måtte udgå fra det klassiske centrumhøjre, ja så må man i det mindste indstille sig på, at man kommer til at vente rigtig længe.

Den blå opposition er nok enige om, at Venstre har svigtet ved at gå i regering, men det er noget uklart, hvad det egentlig er, Venstre har svigtet.

Det kan de så glæde sig over i Venstre. "Vi havde ret!"

Problemet er bare, at de borgerlige ruiner og de engang så frodige blå agre også er Venstres hjem. Partiet trives ikke i SVM-regeringen. En dag skal de hjem til alt det, de har vendt ryggen og som klarer sig så skidt i deres fravær.