Ejendomsbranchen på topmøde: Regeringen skal kæmpe for konkret smuthul for at skåne boligejere på landet

Det kan blive rigtig dyrt for visse danske boligejere, hvis EU’s bygningsdirektiv ender med at samtlige bygninger i EU skal leve op til mindst energimærke E i 2033. Sådan lyder bekymringen fra tre lobbyister, der gav en opfordring til regeringen på årets topmøde for branchen.

Det kan blive rigtig dyrt, hvis hver enkelt bygning i Danmark skal leve op til energimærke E inden 2033, mener flere ejendomslobbyister.
Det kan blive rigtig dyrt, hvis hver enkelt bygning i Danmark skal leve op til energimærke E inden 2033, mener flere ejendomslobbyister.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Der skal ske noget hurtigt for at gøre danske bygninger grønnere.

Derfor var der også opbakning blandt aktører fra ejendomsbranchen til EU’s revision af det såkaldte bygningsdirektiv, da topmødet Ejendom2023 løb af stablen onsdag.

Men særligt én ting blev fremhævet under en paneldebat om direktivet, som Europa-Parlamentet netop sidder og forhandler på plads i disse måneder.

“Vi skal kigge på den samlede bygningsmasse, når man måler, hvorvidt de danske bygninger lever op til de grønne krav, som direktivet vil sætte. Ellers bliver det meget dyrt,” lød det fra Ane Arnth Jensen, der er viceadministrerende direktør i Finans Danmark, under paneldebatten.

Vi har det ikke skidt med energieffektiviseringer. Men vi har det skidt med nogle af de ting, der er i direktivet.

Hanne Ullum
Vicedirektør, Bygherreforeningen

Helt konkret vil man i udkastet til revisionen af bygningsdirektivet sørge for, at alle bygninger lever op til et vist energimærke i 2033. I dag er der energimærker fra A til G, og ifølge Kommissionens udkast skal alle bygninger leve op til energimærke E om ti år.

Men hvis hver enkelt bygning i Danmark skal leve op til dette energimærke, kan visse boligejere ende med at stå over for en stor regning og en omfattende renovering, mener Ane Arnth Jensen.

“Derfor støtter Finans Danmark, at regeringen arbejder for, at man kigger på tværs af den samlede bygningsmasse i Danmark, og ser om man gennemsnitligt lever op til minimumsenergimærket.”

Også Hanne Ullum, der er vicedirektør i Bygherreforeningen, mener, at det kan blive meget omkostningsfuldt, hvis hver enkelt bygning i Danmark skal leve op til energimærke E i 2033.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra By og Bolig

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024