Ekspert: Tv-klip med fagboss kan få indflydelse på strid om betalt frokost 

OK18: Den nye strid om retten til betalt frokostpause for de ansatte på seks skoler ender nu i en faglig voldgift. Og her kan det spille ind, hvad de statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, sagde til pressen, da overenskomstaftalen landede i foråret, vurderer ekspert.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Simon Lessel

Da topforhandler for de statsansatte Flemming Vinther i slutningen af april forklarede på TV 2, hvad den nye overenskomstaftale går ud på, sagde han noget, han i dag gerne ville have formuleret anderledes.

Han forklarede nemlig blandt andet, at parterne var blevet enige om en aftale, der omfatter alle statsansatte, ”der havde spisepausen i forvejen”.

Og dén formulering kan godt blive brugt imod ham, når den nyopblussede diskussion om en gruppe skoleansattes frokostpause skal afgøres ved en faglig voldgift.

Det vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Mikkel Mailand, over for Altinget.

"Den slags udtalelser kan godt spille ind," siger han.

Konkret handler den nye uenighed om seks erhvervsskoler og gymnasier, som afskaffede de ansattes betalte frokostpause, allerede inden overenskomstaftalen faldt på plads i foråret.

Derfor er lønmodtagerne og staten nu uenige om, hvorvidt de ansatte på disse skoler er omfattet af den ret til betalt frokostpause, som den nye overenskomst skulle sikre.

Arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand vurderer, at Flemming Vinthers udtalelse til TV 2 kan blive brugt som bevismateriale i sagen.

Men, siger han: ”Det vigtige er dog, hvordan formuleringerne er i selve overenskomsten. Men jeg går ud fra, at det også kan få en betydning, hvis man kommer med den slags udtalelser, for det viser, at der kan have været en anden forståelse af det tidligere end den, der nu bliver lagt frem."

Men hvad mener Flemming Vinther selv om sin udtalelse til TV 2? Det kan du læse i den fulde artikel på Altinget: arbejdsmarked.

Dokumentation

Sådan lyder aftalen om retten til betalt spisepause: 

"Parterne er enige om, at retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret, hvor en sådan ret består i dag."

"Retten til betalt spisepause bortfalder således ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den ansattes pligt til at stå til rådighed for arbejdsgiveren i pausen."

Kilde: Aftaleteksten mellem Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg. Se hele aftalen her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Mailand

Forskningsleder, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet
cand.scient. i kulturgeografi og samfundsfag (Københavns Uni. 1996), ph.d. i sociologi (Københavns Uni. 2000)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024