Om  
Jens Romundstad
Britta Bak

Erhvervsleder bliver en del af autisme-ngo

Tidligere realitystjerne og erhvervsleder Jens Romundstad er ny kommunikations- og relationskonsulent i ngo’en Klar Til Start.

Amalie Skourup Juul Jensen

Jens Romundstad tiltræder stillingen som kommunikations- og relationskonsulent i ngo’en Klar til Start.

Det skriver Klar Til Start i en pressemeddelelse.

Jens Romundstad blev landskendt som "Biker Jens," da han medvirkede i den første sæson af Robinson Ekspeditionen i 1998. Siden har han markeret sig i dansk erhvervsliv, hvor han blandt andet har været salgsdirektør i Fakta, hr-direktør i Coop og administrerende direktør for vækstvirksomheden Solartag.

Jens Romundstad er den mest anerkendte danske erhvervsleder indenfor socialt ansvar og har modtaget CSR People Prize, HR-Prisen og CSR Æresprisen, med ret til at kalde sig "Danmarks Mest Ansvarlige Erhvervsleder."

"Efter et årti med markant knaphed på arbejdskraft, er det både forkert og beskæmmende, at vi som samfund ikke er blevet bedre til at skabe meningsfulde jobs til dem, der står i randzonen af den danske arbejdsstyrke. Det er vi nødt til at få ændret, og den kamp vil jeg gerne tage op," fortæller Jens Romundstad.

Klar Til Start er en ngo, der hjælper unge med autisme i arbejde gennem et skræddersyet forløb med jobtræning og støtte. Jens Romundstad var selv med til at opfinde og udvikle Klar Til Start tilbage i 2013 i samarbejde med Britta Bak, direktør i Fonden Unges, der driver Klar Til Start.

Sideløbende med arbejdet i Klar Til Start beskæftiger Jens Romundstad sig med foredrag, bestyrelsesarbejde og konsulentarbejde på udvalgte projekter.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024