Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent

Et "mere grønt Danmark": Her er regeringens grønne prioriteter i finanslovsforslaget

Den grønne trepartsaftale sætter sit præg i regeringens finanslovsforslag for 2025. Der er også yderligere midler på vej til Klimaministeriet. Få overblikket her.

Velfærd, grøn omstilling og tryghed er regeringens fokuspunkter i årets finanslovsforslag.
Velfærd, grøn omstilling og tryghed er regeringens fokuspunkter i årets finanslovsforslag.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Regeringen vil med sit finanslovsforslag sikre, at den grønne trepartsaftale fra forsommeren kan blive til virkelighed.

Sådan lyder det i det finanslovsforslag for 2025, som regeringen netop har præsenteret med overskriften "et mere trygt, grønt og rigt Danmark".

Samlet set understøttes den grønne omstilling med cirka to milliarder kroner i 2025, lyder det.

Få overblikket over de forskellige initiativer her.

1,7 milliarder kroner i 2025 og yderligere 900 millioner kroner årligt fra 2026 til 2028 skal danne den økonomiske ramme bag den grønne trepartsaftale, som regeringen indgik med blandt andre Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

"Rammen kan bidrage til at understøtte en grøn omstilling af den danske fødevareproduktion og indgå som et finansieringsbidrag i en aftale med Folketingets partier," lyder det i regeringens finanslovsforslag.

For at komme i mål med Danmarks klimamål skal Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Energistyrelsen tildeles flere penge.

Regeringen foreslår derfor, at departementet og styrelsen modtager 155,3 millioner kroner i 2024 og 207 millioner kroner årligt fra 2026 til 2028.

De yderligere midler skal fremme arbejdet med at implementere politiske aftaler på klima- og energiområdet, lyder det.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024