Fem årtier på tronen: Her er fem af dronning Margrethes mest opsigtsvækkende udtalelser
Dronning Margrethe kan fredag fejre 50-års jubilæum som Danmarks regent. Det markerer Altinget ved at se tilbage på, hvordan hun – trods sin politiske neutralitet – er havnet midt i forskellige politiske debatter gennem årene.
Cecilie Toft
JournalistpraktikantKatrine Falk Lønstrup
JournalistDenne artikel blev første gang udgivet i forbindelse med dronning Margrethes 80 års fødselsdag i april 2020. Den er opdateret i forbindelse med regentjubilæet i januar 2022.
Gennem størstedelen af sine fem årtier som monark har dronning Margrethe haft en afgørende rolle og været en fremtrædende skikkelse i det danske samfund for mange mennesker.
Men det er kutyme, at hun som regent ikke blander sig i politik.
Hun har ofte klaret den balanceakt ved for eksempel at fordybe sig i sine store interesser som kunst og ballet. Alligevel er det hændt, at hun har luftet sine holdninger til samfundsspørgsmål.
Det skete senest, da hendes 80-års fødselsdag blev markeret med et stort interview i Politiken. Her kom dronningen ifølge flere danskere på glatis, da hun udtalte, at hun ikke er "ganske overbevist" om, at klimaforandringerne er menneskeskabte.
I anledningen af regentens 50-års jubilæum kigger Altinget tilbage på nogle af de udtalelser fra dronningen, der har skabt allermest røre.
1984: Forsvarede indvandrere og flygtninge i nytårstale
”Når vi ser dem (indvandrere og flygtninge, red.) stå famlende over for vort livsmønster og vort sprog, så kniber det alt for hurtigt med gæstfriheden (…). Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt.”
I 1984 brugte dronningen store dele af sin nytårstale på at forsvare indvandrere og flygtninge, da hun mente, at mange danskere var fjendtligt indstillede over for udlændinge, som kom til Danmark dengang. Hun opfordrede også danskerne til at tage bedre imod udlændinge.
2005: Påvirket af Muhammed-krisen
”I disse år udfordres vi af islam. Både globalt og lokalt. Det er en udfordring, vi er nødt til at tage alvorligt. Vi har ganske givet ladet det flagre i for lang tid. Fordi vi er tolerante og temmelig dovne.”
I kølvandet på Muhammed-krisen gav Margrethe 2. udtryk for, at danskerne har været for ”tolerante” og ”dovne” i forhold til at sørge for, at muslimer blev integreret i Danmark.
Hun var, ligesom mange andre danskere, påvirket af de konsekvenser, som Jyllands-Postens publicering af Muhammed-tegningerne havde ført med sig.
Publiceringen førte til starten på en diplomatisk krise mellem Danmark og flere arabiske lande i Mellemøsten, hvor danske handelsvarer blev boykottet, og Dannebrog blev afbrændt foran forskellige danske ambassader.
2011: Hædrede Bahrains diktator
Tilbage i februar 2011 valgte dronning Margrethe at tage på et officielt besøg i oliestaten Bahrain for at styrke de kulturelle bånd med landet.
Som en del af besøget tildelte hun landets enevældige konge Ridderkorset – i form af Storkorset af Dannebrog – hvilket vakte en del utilfredshed blandt mange danskere og politiske partier.
De var utilfredse med, at dronningen gav et betydningsfuldt dansk symbol til en diktator, som har været med til at slå demonstranter, der kæmpede for menneskerettigheder, ihjel.
Sagen fik flere partier til at lange ud efter Udenrigsministeriet, som er med til at planlægge kongehusets rejser.
2016: ”Man bliver ikke dansker af at bo i Danmark”
”Vi troede nok, at den slags ting ville gå i sig selv. Hvis man gik på gaderne i København og drak det kommunale vand og tog den kommunale bus, blev man nok dansker i løbet af kort tid (…). Sådan var det ikke. Det har vi lært. Det er ikke en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark.”
For fire år siden udkom bogen "De dybeste rødder", som gengiver dronningens fortællinger og refleksioner gennem livet.
I bogen lufter hun sine tanker om eksempelvis integration i Danmark. Hun tilkendegiver, at integrationen af udlændinge i landet er et problemfyldt område, som der skal handles på.
Bogen er sidenhen blevet læst af mange danskere, som blandt andet husker hende for at fremhæve, at ”det ikke er er en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark".
2020: Dronningens klima-svipser
”Jamen, at mennesker spiller en rolle i klimaforandringer, det er der nok ingen tvivl om. Men om de er skabte – direkte – det er jeg ikke ganske overbevist om. Altså, jeg mener, at der er forandringer i klimaet, og det kan da være, at menneskelig aktivitet har spillet en rolle."
For under en uge siden lod dronningen sig interviewe af Politiken i anledning af sin runde fødselsdag. Her blev hun blandt andet spurgt, om hun tror på, at de klimaudfordringer, vi ser i dag, er menneskeskabte.
Sidenhen førte udtalelsen til stor uenighed blandt politikere. Blandt andet har SF's klimaordfører, Signe Munk, og løsgængeren Uffe Elbæk rettet hård kritik mod udtalelsen.
”Som regent har dronningen tilmed et særligt ansvar over for danskerne, høj som lav, som hun ikke lever op til med sine udtalelser i interviewet,” sagde Signe Munk til DR.
Men den borgerlige fløj havde et andet syn på udtalelsen.
Morten Messerschmidt (DF) var stolt over, at dronning Margrethe turde tale frit til den danske befolkning, og Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, så heller ikke noget problematisk ved hendes udtalelse.