Folkeafstemningen set fra kontinentet: Er det danske oprør slut 30 år efter Maastricht?

BRUXELLES: Man kan jævnligt høre folk i Danmark sige, at vi danskere har en tendens til at overvurdere, hvor meget vi selv betyder i andre nationaliteters øjne. I det store billede er det måske nogle gange sandt, at vi glemmer, hvor små vi er.

Men i det europapolitiske landskab er det langtfra altid en korrekt beskrivelse, at Danmark ikke betyder noget. Selv et lille land kan inspirere på godt og ondt. De valg, danskerne foretager, kan give genlyd i kontinentets politiske korridorer.

De valg, danskerne foretager, kan give genlyd i kontinentets politiske korridorer.

Sådan var det, da Danmark som det første medlemsland afviste samarbejdets ambitioner ved at stemme nej til Maastrichttraktaten i juni 1992. Og sådan bliver det igen i et vist omfang, når vi stemmer om forsvarsforbeholdet i juni 2022.

Godt nok er der ikke nogen ny traktat, vi kan skyde ned denne gang. I substansen er det kun Danmark, der har noget på spil, nemlig vores deltagelse eller ej i EU’s fælles forsvarspolitik.

Men i den politiske analyse uden for landets grænser har denne nye danske folkeafstemning også en form for symbolsk betydning, der kan gribes og bruges af forskellige politiske kræfter i andre lande.

”Ingen med forstand på politik her i Frankrig har glemt det danske nej i 1992. Vi franskmænd var også selv meget tæt på at stemme nej dengang. Danmark var et alarmsignal. Hvor står danskerne nu, 30 år efter? Har I mon lagt Maastricht bag jer,” spørger den franske politolog Thierry Chopin.

Det danske nej er en reference for det øjeblik, hvor en befolkning for første gang sagde nej til ambitionerne om politisk union.

Thierry Chopin
Politolog, Det Katolske Universitet i Lille

Han var en af de forskere, der af egen drift kom hen for at hilse på en dansker, da jeg for nylig besøgte Jacques Delors Instituttet i Paris. Det var netop den forestående folkeafstemning i Danmark, som denne ekspert i europæisk demokrati var nysgerrig efter.