Tidligere præsident: EU-lande er så uforberedte på kriser, at der er brug for at løfte i flok

I en ny rapport til EU-Kommissionen peger Finlands tidligere præsident Sauli Niinistö på, at EU-landene ikke er klædt godt nok på til at håndtere fremtidens trusler. Danmarks nye beredskabsminister er enig og vil sætte det på dagsordenen under det danske EU-formandskab. 

Finlands tidligere præsident Sauli Niinistö ved præsentationen af rapporten sammen med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen.
Finlands tidligere præsident Sauli Niinistö ved præsentationen af rapporten sammen med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen.Foto: Virginia Mayo/AP/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

EU-landene har de senere år forbedret deres kriseberedskaber. Men det er stadig ikke godt nok til at håndtere nutidens og fremtidens trusler. Det er konklusionen i en rapport, som Finlands tidligere præsident Sauli Niinistö onsdag afleverede til EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen.

”På trods af de skridt, der er taget for at forbedre EU's kriseberedskab i de senere år med ny lovgivning, mekanismer og værktøjer på forskellige politikområder, så er EU og dets medlemsstater endnu ikke helt forberedt på de mest alvorlige såkaldte tværsektorielle eller multidimensionelle krisescenarier – især i betragtning af det yderligere forværrede ydre miljø,” skriver Niinistö i rapporten og fortsætter:

{{toplink}}

”De mangefacetterede ændringer i vores sikkerhedsmiljø har overgået hastigheden af ​​vores handlinger. På horisonten kan vi se ikke kun de gennemgribende virkninger af klimaændringer og stadig mere udfordrende hybride kampagner, herunder forhøjede risici for større cyberangreb og sabotagehandlinger, men også den øgede trussel om væbnet aggression mod en EU-medlemsstat direkte.”

Niinistö konkluderer, at udfordringen er så stor, at det er nødvendigt, at EU-landene gør noget i samlet flok. Også selvom de potentielt står overfor vidt forskellige trusler.

”Medlemsstaterne prioriterer forskellige trusler og farer baseret på deres geografi, historiske erfaringer, ressourcer og andre faktorer. Disse forskellige trusselsopfattelser bør ikke være en hindring for bedre at forberede sig sammen. Alle medlemsstater har brug for de samme institutionelle og samfundsmæssige kernefunktioner, varer og kapaciteter for at beskytte vores borgere, uanset arten og oprindelsen af ​​en specifik trussel. Ser man på størrelsen af de trusler, vi står over for, kan vi ikke begrænse vores beredskabsniveau til, hvad der er politisk bekvemt eller svarer til den laveste fællesnævner mellem medlemsstaterne,” fastslår Sauli Niinistö.

Han mener, at det bør være EU-landenes overordnede mål at opbygge et fælles omfattende beredskab til at sikre, at EU og landene kan fortsætte med at fungere – uanset hvad der rammer dem.

”Dette kræver en kollektiv kapacitet til effektivt at forudse, forebygge, modstå eller reagere på enhver form for større chok eller krise med tværsektorielle og grænseoverskridende implikationer og potentiale til at true Unionen som helhed,” skriver Niinistö.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024