Folkeafstemninger om solcelleanlæg i Tønder ender med et stort ja, tak

For første gang har et udpluk af borgere i en kommune stemt om de ønsker to solcelleparker bliver opført. Begge afstemninger endte med et solidt ja.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Morten Øyen

Borgere i to lokalområder i Tønder Kommune har stemt ja ved to vejledende folkeafstemninger om placering af solcelleanlæg.

Det fremgår af Tønder Kommunes hjemmeside.

Dermed er der samtidig skrevet Danmarkshistorie. Tønder Kommune er nemlig den første kommune i Danmark til at afholde vejledende folkestemninger om solcelle- og vindmølleparker.

"Det er helt nyt land for os som kommune at gennemføre disse afstemninger. Formålet med dem er at give borgere, der bor tæt på de enkelte projekter, en ekstra mulighed for at give deres holdning om projektet til kende", siger borgmester i Tønder, Jørgen Popp Petersen, i en pressemeddelelse.

{{toplink}}

I alt kunne 965 borgere stemme ved de to afstemninger om i alt 66 hektar solceller. Der var dog kun 292, der valgte at stemme.

Det største projekt ved Bredebro blev bakket op af 60 procent, mens det mindre projekt nord for Toftlund fik opbakning fra 72 procent af borgerne.

Resultatet af afstemningerne er ikke bindende, men kun vejledende for kommunalbestyrelsen, der skal tage den endelige beslutning, og skal ses som et supplement til den almindelige høringsproces.

Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune har en målsætning om, at der i de kommende år skal opføres op mod 125 vindmøller og 1.600 hektar solceller i kommunen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024