Folketinget fik en våbenløgn. Nu kommer advokaterne snart med et bud på hvorfor

Hvorfor blev Folketinget vildledt?

Kernen i sagen er, at Jakob Ellemann-Jensen videregav forkerte oplysninger til Folketingets Finansudvalg og forsvarsforligskredsen, da medlemmerne i slutningen af januar 2023 under stort tidspres skulle sige ja eller nej til et milliardstort indkøb af artillerisystemer og raketkastere fra Elbit Systems, der af mange bliver anset som særdeles kontroversielle.

Det skete i en række tilfælde:

Først og fremmest fik partierne at vide, at tilbuddet fra Elbit Systems udløb allerede ved udgangen af januar 2023, og at den korte tidsfrist fra israelerne netop var årsagen til, at aftalen om våbenkøbet skulle godkendes hurtigt.

Men det viste sig ikke at være korrekt. Derimod kunne Altinget afsløre, at tilbuddet fra israelerne reelt først udløb ved udgangen af juni 2023 – altså et halvt år senere, end Folketinget var blevet oplyst.

Derudover fik Folketinget at vide, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) undersøgte det internationale våbenmarked, inden det blev besluttet at vælge Elbit Systems som leverandør.

Partierne blev konkret fortalt, at der var blevet indhentet tilbud fra fire forskellige leverandører, nemlig Elbit Systems, franske Nexter Systems, amerikanske Lockheed Martin og sydkoreanske Hanhwa. Og at tilbuddet fra den israelske leverandør var det bedste af de fire.

Men som Altinget også kunne afsløre, blev Nexter Systems slet ikke bedt om at give et tilbud. Det gjorde Lockheed Martin heller ikke, mens Hanwhas danske agent fik godt et døgn i en weekend til at skaffe et tilbud fra Korea.

Vi ved altså en del om, hvad Folketinget fik forkerte oplysninger om. Men hvorfor det skete, er der imidlertid stadig ikke kommet mange svar på.

I redegørelserne fra embedsværket var forklaringen, at fejlene opstod på baggrund af misforståelser og uklar eller upræcis kommunikation mellem FMI og Forsvarsministeriet, men siden viste det sig, at der også var fejl i redegørelserne. Derfor må det siges fortsat at være et ubesvaret spørgsmål.

Med advokatundersøgelsen kommer vi formentlig nærmere et svar. Advokaterne er i hvert fald blevet bedt om at afdække netop, hvorfor Folketinget og forsvarsforligskredsen fik forkerte og ufuldstændige oplysninger.

Spillede alle efter reglerne, da det israelske firma blev udpeget som favorit?

Da Forsvarsministeriet opfordrede Folketinget til at sige ja til at købe våben fra Elbit Systems, var beskeden, at den israelske våbenleverandør havde det bedste tilbud blandt i alt fire leverandører.

Men som Altinget har afdækket, siger flere af de andre leverandører altså, at de slet ikke fik chancen for at komme med et tilbud. Én af dem - den franske våbenproducent Nexter Systems - har nu lagt sag an mod Danmark.

Den kommende rapport fra advokaterne skulle gerne give svar på, hvordan Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse fandt frem til, at lige netop Elbit Systems havde det bedste tilbud.

For hvorfor blev markedsafdækningen tilrettelagt på en sådan måde, at ikke alle potentielle leverandører blev kontaktet? Og blev der foretaget usaglige hensyn, da Elbit Systems blev valgt som leverandør?

Hvorfor blev våbenkøbet en milliard dyrere, end Folketinget fik at vide?

Siden advokatundersøgelsen blev igangsat, er det kommet frem, at våbenindkøbet vil blive op mod 1,3 milliarder kroner dyrere og et år forsinket, i forhold til hvad Folketinget var blevet oplyst. Det betød, at advokatundersøgelsen blev udvidet. Partierne bag undersøgelsen besluttede nemlig også at undersøge, om Forsvaret eller FMI vidste eller burde have vidst, at indkøbet ville blive både dyrere og langsommere.

Det bliver interessant at se, hvilke svar der kommer på det spørgsmål. Især fordi Elbit Systems pris og leveringstid var et af hovedargumenterne for at vælge den israelske våbenleverandør.

Var våbenkøbet del af en studehandel?

Et af de centrale spørgsmål, som advokaterne er blevet bedt om at undersøge, er, om der var en sammenhæng mellem det omstridte forlig mellem FMI og Elbit Systems i januar 2023 og den milliardordre, som FMI få dage senere anbefalede regeringen at placere hos samme våbenproducent.

Forliget blev indgået i en sag, der havde kørt siden 2017, hvor Elbit Systems lagde sag an mod FMI, efter Danmark havde droppet et udbud, som israelerne ellers stod til at vinde. Danmark endte dengang med at købe netop de artillerikanoner, vi nu har doneret til Ukraine, fra Nexter Systems.

Efterfølgende viste det sig, at der ikke alene var et tidsmæssigt sammenfald mellem forlig og indkøb. Det var også den samme person, der var med til at forhandle forlig og indhente tilbud på artillerikanoner og raketkasterne på en rejse til Israel i begyndelsen af januar 2023. Og som Altinget senere kunne afsløre, krævede Elbit Systems danske ordrer for at droppe retssagen, få uger før Danmark købte de omstridte artillerikanoner og raketkastere.

Kravet om modkøb blev dog ikke en del af det endelige forlig – og der er foreløbigt intet, der beviser, at der var en sammenhæng mellem forlig og indkøb, der rækker ud over, at det foregik samtidigt. Faktum er dog, at Folketinget intet fik at vide om forliget, og at flere folketingsmedlemmer har mistænkt, at der blev indgået en form for studehandel mellem FMI og israelerne.

"De nye oplysninger øger mistanken om, at FMI har ønsket at slå to fluer med et smæk. Derfor kalder det på nogle svar på, om presset fra israelerne har været styrende for, at vi i Folketinget skulle sige ja til netop Elbits våben," sagde Konservatives finans- og forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, dengang til Altinget.

FMI selv har ad flere omgange fastholdt, at der ingen sammenhæng var. Og Forsvarsministeriet – og både Jakob Ellemann-Jensen og Troels Lund Poulsen – har afvist at kende til hverken retssag eller forlig.

I december 2023 kunne Altinget imidlertid afsløre, at flere navngivne embedsmænd i Forsvarsministeriet modtog en mail fra FMI, hvor de blandt andet blev informeret om en verserende retssag med det israelske våbenfirma, som potentielt kunne spille en rolle, hvis Danmark valgte at donere sine artillerikanoner til Ukraine. Der er dog fortsat ikke noget, der indikerer, at Forsvarsministeriet kendte til selve forliget.

Hvad vidste Jakob Ellemann-Jensen?

Der er indtil videre intet, der tyder på, at tidligere forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen vidste, at han gav Folketinget forkerte oplysninger eller bevidst tilbageholdt information. Han har sagt, at han blot videregav oplysninger fra sit embedsværk, og de to redegørelser understøtter dette.

I stedet tog Forsvarsministeriets daværende departementschef, Morten Bæk, på sit ministeriums vegne det fulde ansvar for de fejl, der skete. At Folketinget blev fejlinformeret, skyldtes nemlig "entydigt de fejl, der var begået i departementet eller FMI", skrev Morten Bæk dengang.

Advokaterne er dog alligevel blevet bedt om at undersøge "de faktiske omstændigheder" vedrørende Jakob Ellemann-Jensens rolle i sagen. De skal imidlertid ikke sige noget om, om han begik fejl eller forsømmelser, da det er op til Folketinget at afgøre.

Da Jakob Ellemann-Jensen jo ikke alene er stoppet som forsvarsminister, men også helt har forladt dansk politik, er det svært at forestille sig, at det vil få yderligere afgørende konsekvenser for hverken ham eller Venstre.

Hvis pilen peger på embedsværket, hvem har så det største problem?

Hvis advokatundersøgelsen bekræfter, at Jakob Ellemann-Jensen videregav oplysninger i god tro, retter søgelyset sig naturligt mod embedsværket.

For hvordan gik det til, at ministeren blev sendt i byen med forkerte oplysninger til Folketinget om både israelernes tidsfrist for tilbuddet og tilbud fra den franske våbenproducent, som tilsyneladende aldrig blev indhentet?

De oplysninger og den endelige anbefaling om at vælge Elbit Systems er gået igennem flere led embedsværket hos både FMI og Forsvarsministeriet, inden de først landede på Ellemanns bord og siden blev fremlagt for politikerne. Så hvem har ansvaret for de fejl?

Forsvarsministeriet daværende departementschef, Morten Bæk, har allerede mistet sit job, efter det stod klart, at der var fejl i de redegørelser, som hans system selv havde lavet.

Det handlede tilsyneladende om, at der pludselig dukkede et nyt dokument op, som viste, at det var Forsvarsministeriet, der først skrev formuleringen om, at det israelske tilbud på artillerikanoner ville udløbe ved udgangen af januar. Det ansvar var ellers blevet placeret hos FMI i de to redegørelser, som Jakob Ellemann-Jensen havde fortalt om på et pressemøde få dage forinden.

Derfor havde forsvarsministeren ganske enkelt ikke længere tillid til sin departementschef.

"Jeg har meget, meget svært ved at forstå, når man laver en redegørelse, og så overser dokumenter, som så på besynderlig vis dukker op inden for 48 timer efter, man har præsenteret redegørelserne," sagde Jakob Ellemann-Jensen dengang.