Formand for Forenet Kredit stopper

Forenet Kredit skal have ny formand. Efter seks år på posten stopper formand Nina Smith – men den nuværende næstformand Michael Demsitz står klar til at tage over. 

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Laura Bejder Jensen

Forenet Kredits bestyrelsesformand Nina Smith har meddelt, at hun ønsker at forlade posten. Derfor skal bestyrelsen for Forenet Kredit, som er hovedejer af Nykredit, have ny formand.

Det oplyser Forenet Kredit i en pressemeddelelse.

Nina Smith har været formand for Forenet Kredits bestyrelse siden 2016 men har nu vurderet, at tiden var inde til at træde af. 

"Jeg er både stolt over og meget tilfreds med Forenet Kredits udvikling siden 2016. Medlemsdemokratiet i foreningen har aldrig været mere levende end i dag. Foreningsejerskabet har vist sin styrke til glæde og gavn for kunderne i Totalkredit og Nykredit," siger Nina Smith.

Foreningen foreslår at den nuværende næstformand Michael Demsitz overtager formandsposten. Nina Smith træder også af som næstformand for bestyrelsen i Nykredit. Her lægger man op til, at bestyrelsesmedlem Preben Sunke overtager posten. 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024