Forsvaret og Elbit lovede hinanden tavshed om tidligere våbenforhandlinger

De danske våbenindkøbere og israelske Elbit Systems har aftalt ikke at omtale tidligere våbenforhandlinger mellem de to parter. Det står der ifølge Altingets oplysninger i det forlig, som man indgik i starten af året.

"Det er specielt, at man som offentlig myndighed overhovedet accepterer sådan en formulering," siger professor i forvaltningsret Frederik Waage om en ny detalje i et omstridt forlig mellem Forsvaret og Elbit Systems. 
"Det er specielt, at man som offentlig myndighed overhovedet accepterer sådan en formulering," siger professor i forvaltningsret Frederik Waage om en ny detalje i et omstridt forlig mellem Forsvaret og Elbit Systems. Foto: Elbit Systems
Kasper FrandsenKatrine Falk LønstrupAndreas Krog

Da Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og israelske Elbit Systems indgik et omstridt forlig, var det en betingelse, at begge parter ville være tavse om deres indbyrdes forhandlinger om våbenkøb gennem de seneste otte år.

Det erfarer Altinget.

De to parter, som er centrale i den verserende sag om misinformation til Folketinget i forbindelse med et milliardkøb af våben, indgik i januar i år forlig i en årelang strid.

De bekræfter hinanden i at behandle det her så fortroligt, som det er muligt.

Rasmus Grønved Nielsen
Lektor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet

Forliget betød, at Elbit Systems droppede et sagsanlæg mod den danske stat. Men en række af aftalens punkter har været holdt hemmeligt. Og er det stadig.

Nu erfarer Altinget, at forliget blandt andet indeholder et overstreget afsnit om gensidig tavshed om tidligere forløb. Ifølge Altingets oplysninger har afsnittet omtrent denne ordlyd:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Elbit Systems vil i videst muligt omfang undlade at omtale forløb og forhandlinger om våbenkøb, som de to parter har haft med hinanden siden 2015. 

Formuleringen om ikke at omtale tidligere indkøbsprocesser – eller forhold herom – gælder dog kun, så længe det sker inden for lovens rammer. Derfor er FMI ikke forhindret i at give informationer om de pågældende forhandlingsforløb, står der også. 

Det er uvist, om det var FMI, Elbit Systems eller begge parter, der ønskede at få formuleringen skrevet ind.

Dele af forligsteksten mellem Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Elbit Systems er klassificeret og derfor overstreget. 
Dele af forligsteksten mellem Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Elbit Systems er klassificeret og derfor overstreget.  Foto:

Fra 2015 og frem til i dag har Elbit Systems direkte eller indirekte deltaget i fire større kapløb om indkøb af materiel til det danske forsvar, som alle har været omdiskuterede.

For Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, rejser de nye oplysninger flere spørgsmål:

"Hvorfor er der behov for en tavshedsklausul? Og har man misinformeret Folketinget, fordi der er nogle ting, som man har lovet israelerne ikke at sige?"

"Det er svært at slippe billedet af, at der er indgået en studehandel mellem FMI og Elbit, når vi hele tiden får nye oplysninger, der passer ind i det billede," siger han.

Hverken FMI eller Elbit Systems har ønsket at kommentere de nye oplysninger.

"Vi giver ikke detaljer om forlig eller kontrakter med kunder, medmindre de indgår i vores pressemeddelelser," oplyser Elbit Systems til Altinget.

Læs også

Eksperter: Man lover hinanden tavshed

Professor Frederik Waage fra Syddansk Universitet har skrevet om hemmelighedsklausuler i retsforlig i sin doktorafhandling. Han kalder formuleringen om tavshed for besynderlig og interessant.  

Men det er vel ikke nødvendigvis underligt, at man laver en aftale om ikke at fortælle vidt og bredt om tidligere forhandlingsløb? 

"Det ved jeg ikke, om jeg er enig i. Det er specielt, at man som offentlig myndighed overhovedet accepterer sådan en formulering," siger han og fortsætter: 

"For sagt lidt groft, så er aftalen på det her punkt ikke det papir værd, som det er skrevet på. Hemmelighedsklausuler af den slags kan nemlig ikke opretholdes af en offentlig myndighed," siger han.

"Der kan være ting, man ifølge loven ikke kan afsløre, fordi det kan få betydning for national sikkerhed eller kan afsløre forretningshemmeligheder. Men det er ikke det, som der henvises til her."  

Der sidder vel kloge jurister på begge sider af bordet, som godt ved det her. Hvad skulle argumentet være for overhovedet at skrive det ind? 

"Hvis parterne har haft en konflikt, kan det være et signal om, at man ikke skal hænge sig i fortiden. Men det vil kun have en symbolsk karakter."

Læs også

Lektor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen, der har skrevet doktorafhandling om forvaltningsaftaler, kalder det "almindeligt forekommende med sådan en tavshedsklausul".

"Men det er en indholdsløs formulering, som ikke kan bruges til eksempelvis at give afslag på aktindsigt."

Hvorfor skriver man det så ind?

"De bekræfter hinanden i at behandle det her så fortroligt, som det er muligt,” siger han.

Tavshedsaftale rammer flere forløb

Da FMI og Elbit Systems 11. januar underskrev forliget, kom det blandt andet på bagkant af tre intense døgn, hvor FMI indhentede våbentilbud fra Elbit Systems og var med til at anbefale en direkte tildeling af den danske milliardordre til selvsamme våbenproducent.

Forliget handler om en sag fra 2017. Dengang skulle Danmark også have nye artillerikanoner og havde først valgt Elbit Systems som leverandør, men annullerede udbuddet, fordi Radikale og SF nedlagde veto mod at bruge det kontroversielle firma, hvis våben bliver brugt imod palæstinensere. Forløbet fik Elbit til at lægge sag an mod Danmark.

Omtrent samtidig købte Danmark 15 mortérsystemer fra israelernes østrigske datterselskab, ESL Advanced Information Technology, til en samlet værdi af 107 millioner kroner.

Fakta

Elbits sagsanlæg mod Danmark

Efter den franske våbenfabrikant Nexter Systems vandt et udbud om levering af artillerikanoner i 2017, valgte Elbit Systems at indlevere en klage til Klagenævnet for Udbud. 24. januar 2020 blev klagen afvist, hvorefter israelerne anlagde en civil retssag mod FMI. I de følgende tre år forhandlede Elbit Systems danske advokater og statens advokat, Kammeradvokaten, frem og tilbage.

Parterne var ved at forberede sig til at skulle mødes i Retten i Glostrup 6. februar 2023, da Elbit Systems og FMI selv landede et forlig. Det blev underskrevet af parterne henholdsvis 10. og 11. januar, altså henholdsvis en og to dage efter, at FMI havde anbefalet Forsvarsministeriet, at Danmark købte artilleri og raketkastere fra Elbit Systems for 1,74 milliarder kroner.

Forsvarsministeriet blev ifølge eget udsagn ikke orienteret om forliget, som angik sagen om den aflyste ordre på artillerikanonerne i 2017.  Og det blev Folketinget heller ikke, da de i al hast blev bedt om at sige ja til at købe våben for 1,74 milliarder kroner fra netop Elbit Systems.

For Radikales forsvarsordfører, Christian Friis Bach, er formuleringen om tavshed imidlertid "ikke en rygende pistol i sagen".

"Jeg ser det lidt som en standardsætning, som ofte kommer ind i den slags kontrakter, fordi det er noget, som virksomhederne ønsker. Det er faktisk svært at komme udenom, er min erfaring som minister," siger han og fortsætter:  

"Men vi ser generelt meget kritisk på den proces, som ledte op til, at de to parter indgik forliget. Og den skal undersøges til bunds."

Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, mener, at formuleringen om tavshed er kontroversiel og et eksempel på, at Elbit System ikke ”skyr nogle midler for at opnå sine mål og få mest muligt ud af situationen”.

"At man overhovedet vælger at sige ja til fortrolighed, giver et indtryk af, at FMI slet ikke er gearet til at håndtere en topprofessionel våbenproducent som Elbit," siger han.

Læs også

Forlig skal undersøges

Forliget forventes af blive undersøgt yderligere i forbindelse med en kommende advokatundersøgelse af våbensagen.  

For allerede da Altinget sammen med 24Syv i juni afslørede, at FMI og Elbit Systems havde indgået et forlig, vakte aftalen stor opsigt. Flere politikere på Christiansborg pegede blandt andet på, at forliget og våbenkøbet lignede en studehandel.  

Siden da har Altinget også afsløret, at Elbit Systems i december forsøgte at få med i forligsteksten, at FMI i fremtiden ville prioritere Elbit Systems, når der skulle købes nye våben.

Elbit ville blandt andet have skrevet ind, at FMI skulle gå langt for at sikre israelerne nye våbenkontrakter ved at tilsidesætte normale udbudsprocedurer og give ordren ved såkaldt direkte tildeling. 

Kravet blev skrevet ud af den endelige forligstekst.  

Men kun få uger senere var det præcis, hvad der skete: FMI anbefalede regeringen at købe våben hos Elbit Systems for 1,7 milliarder kroner ved direkte tildeling, efter Danmark akut stod og manglede artillerisystemer, fordi man havde doneret sine 19 spritnye artillerikanoner til Ukraine.  

Torsdag skal partierne mødes med forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som forventes at præsentere sit bud på, hvordan en kommende advokatundersøgelse skal se ud.

Fakta

Elbits deltagelse i danske våbenkapløb

I 2015 stod Elbit Systems til at vinde et udbud af artillerisystemer, da de danske politikere 30. april besluttede at annullere det pågældende udbud. Den officielle forklaring var, at pengene i stedet skulle bruges på reservedele til en helikopter, der var havareret i Afghanistan, mens den uofficielle forklaring var, at SF og Radikale blokerede for at handle med Elbits Systems.

I december 2015 igangsatte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse så en ny udbudsproces, som Elbit Systems deltog i sammen med franske Nexter Systems. 14. marts 2017 kom FMI frem til, at Nexter og deres CAESAR-artillerikanon var det bedste valg.

I 2017 deltog Elbit Systems østrigske datterselskab, ESL Advanced Information Technology, derudover i et andet udbud. Det blev afgjort 18. maj 2017, da virksomheden blev tildelt en ordre til en samlet værdi af 107 millioner kroner på levering af 15 mortérkanoner til Forsvarets Piranha V pansrede mandskabsvogne.

En schweizisk og en fransk virksomhed deltog også i udbudsprocessen. Den ene trak sig dog undervejs på grund af de kravspecifikationer til mortérkanonerne, som FMI opstillede.

Endelig var Danmark som bekendt i gang med et indkøb af artillerikanoner og raketkastere fra Elbit Systems, da FMI og Elbit indgik forliget, hvor formuleringen om tavshed indgår. Her endte Danmark med at lave direkte tildeling til israelerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Jarlov

MF (K), formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)

Christian Friis Bach

MF (V), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

Carsten Bach

MF (LA)
cand.scient. i anvendt kvartærgeologi (Aarhus Uni. 2003)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024