Forsvaret og Elbit lovede hinanden tavshed om tidligere våbenforhandlinger

Eksperter: Man lover hinanden tavshed

Professor Frederik Waage fra Syddansk Universitet har skrevet om hemmelighedsklausuler i retsforlig i sin doktorafhandling. Han kalder formuleringen om tavshed for besynderlig og interessant.  

Men det er vel ikke nødvendigvis underligt, at man laver en aftale om ikke at fortælle vidt og bredt om tidligere forhandlingsløb? 

"Det ved jeg ikke, om jeg er enig i. Det er specielt, at man som offentlig myndighed overhovedet accepterer sådan en formulering," siger han og fortsætter: 

"For sagt lidt groft, så er aftalen på det her punkt ikke det papir værd, som det er skrevet på. Hemmelighedsklausuler af den slags kan nemlig ikke opretholdes af en offentlig myndighed," siger han.

"Der kan være ting, man ifølge loven ikke kan afsløre, fordi det kan få betydning for national sikkerhed eller kan afsløre forretningshemmeligheder. Men det er ikke det, som der henvises til her."  

Der sidder vel kloge jurister på begge sider af bordet, som godt ved det her. Hvad skulle argumentet være for overhovedet at skrive det ind? 

"Hvis parterne har haft en konflikt, kan det være et signal om, at man ikke skal hænge sig i fortiden. Men det vil kun have en symbolsk karakter."

Lektor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen, der har skrevet doktorafhandling om forvaltningsaftaler, kalder det "almindeligt forekommende med sådan en tavshedsklausul".

"Men det er en indholdsløs formulering, som ikke kan bruges til eksempelvis at give afslag på aktindsigt."

Hvorfor skriver man det så ind?

"De bekræfter hinanden i at behandle det her så fortroligt, som det er muligt,” siger han.

Tavshedsaftale rammer flere forløb

Da FMI og Elbit Systems 11. januar underskrev forliget, kom det blandt andet på bagkant af tre intense døgn, hvor FMI indhentede våbentilbud fra Elbit Systems og var med til at anbefale en direkte tildeling af den danske milliardordre til selvsamme våbenproducent.

Forliget handler om en sag fra 2017. Dengang skulle Danmark også have nye artillerikanoner og havde først valgt Elbit Systems som leverandør, men annullerede udbuddet, fordi Radikale og SF nedlagde veto mod at bruge det kontroversielle firma, hvis våben bliver brugt imod palæstinensere. Forløbet fik Elbit til at lægge sag an mod Danmark.

Omtrent samtidig købte Danmark 15 mortérsystemer fra israelernes østrigske datterselskab, ESL Advanced Information Technology, til en samlet værdi af 107 millioner kroner.

Forsvarsministeriet blev ifølge eget udsagn ikke orienteret om forliget, som angik sagen om den aflyste ordre på artillerikanonerne i 2017.  Og det blev Folketinget heller ikke, da de i al hast blev bedt om at sige ja til at købe våben for 1,74 milliarder kroner fra netop Elbit Systems.

For Radikales forsvarsordfører, Christian Friis Bach, er formuleringen om tavshed imidlertid "ikke en rygende pistol i sagen".

"Jeg ser det lidt som en standardsætning, som ofte kommer ind i den slags kontrakter, fordi det er noget, som virksomhederne ønsker. Det er faktisk svært at komme udenom, er min erfaring som minister," siger han og fortsætter:  

"Men vi ser generelt meget kritisk på den proces, som ledte op til, at de to parter indgik forliget. Og den skal undersøges til bunds."

Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, mener, at formuleringen om tavshed er kontroversiel og et eksempel på, at Elbit System ikke ”skyr nogle midler for at opnå sine mål og få mest muligt ud af situationen”.

"At man overhovedet vælger at sige ja til fortrolighed, giver et indtryk af, at FMI slet ikke er gearet til at håndtere en topprofessionel våbenproducent som Elbit," siger han.

Forlig skal undersøges

Forliget forventes af blive undersøgt yderligere i forbindelse med en kommende advokatundersøgelse af våbensagen.  

For allerede da Altinget sammen med 24Syv i juni afslørede, at FMI og Elbit Systems havde indgået et forlig, vakte aftalen stor opsigt. Flere politikere på Christiansborg pegede blandt andet på, at forliget og våbenkøbet lignede en studehandel.  

Siden da har Altinget også afsløret, at Elbit Systems i december forsøgte at få med i forligsteksten, at FMI i fremtiden ville prioritere Elbit Systems, når der skulle købes nye våben.

Elbit ville blandt andet have skrevet ind, at FMI skulle gå langt for at sikre israelerne nye våbenkontrakter ved at tilsidesætte normale udbudsprocedurer og give ordren ved såkaldt direkte tildeling. 

Kravet blev skrevet ud af den endelige forligstekst.  

Men kun få uger senere var det præcis, hvad der skete: FMI anbefalede regeringen at købe våben hos Elbit Systems for 1,7 milliarder kroner ved direkte tildeling, efter Danmark akut stod og manglede artillerisystemer, fordi man havde doneret sine 19 spritnye artillerikanoner til Ukraine.  

Torsdag skal partierne mødes med forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som forventes at præsentere sit bud på, hvordan en kommende advokatundersøgelse skal se ud.