Fremtrædende ngo’er kritiserer regeringen for at bruge udviklingsbistand på hjælp i Ukraine
Siden Rusland invaderede Ukraine, har Danmark brugt 1,4 milliarder kroner fra udviklingsbistanden på at hjælpe det krigsramte land. Men det er slet ikke en opgave, der hører under bistanden, siger Oxfam Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke. Udviklingsministeren afviser kritikken.
Christina Houlind
JournalistDanmark skal selvfølgelig hjælpe i Ukraine. Men det skal ikke være udviklingsbistanden, der betaler for indsatsen. Sådan lyder det fra både Oxfam Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke.
“Udviklingsbistanden er tiltænkt verdens fattigste lande i det Globale Syd,” siger generalsekretær i Oxfam Ibis, Lars Koch.
Der er kolossale behov, som man kigger væk fra for at hjælpe Ukraine.
Tim Whyte
Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
“Selvom situationen i Ukraine er tragisk, har befolkningen der flere handlemuligheder, end mennesker i mange andre kriseramte lande har. Hvorfor skal man tage de penge, skulle være gået til verdens fattigste mennesker?” siger Tim Whyte, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
Der har længe været kritik af, at flere milliarder fra ulandsbistanden blev brugt til at betale for udgifter til ukrainske flygtninge i Danmark. Men som noget nyt kritiserer de to ngo’er også, at de 1,4 milliarder kroner, som Danmark har blandt andet har brugt på humanitær støtte til Ukraine, kommer fra bistanden.
Andre kriser er ikke forsvundet
Ifølge de to generalsekretærer er det problematisk, at pengene fra ulandsbistanden bliver brugt i Europa, når kriserne i det Globale Syd tager til – blandt andet i Sahel og på Afrikas Horn. Og det er ifølge Lars Koch “der, udviklingsbistanden skal gøre en forskel”.
I Mellemfolkeligt Samvirke anerkender Tim Whyte, at den bistand, som bliver brugt indsatserne i Ukraine, går til formål, der normalt hører under den humanitære ramme.
“Men der er kolossale behov, som man kigger væk fra for at hjælpe Ukraine. Politikerne tror, de kan tage penge fra bistanden, uden det har konsekvenser, men de andre kriser, er ikke gået væk. Tværtimod er behovene vokset enormt i det sidste år, mens finansiering forsvinder til Europa,” siger Tim Whyte og fortsætter:
“Det er jo heller ikke sådan, fordi man laver nødhjælp eller genopbygning, skal det automatisk være bistanden, der betaler. Da Tyskland blev oversvømmet i 2021, var det ikke sådan, at man tænkte, nu må vi bruge udviklingsbistanden for at hjælpe dem.”
Minister afviser kritik
Udviklingsminister Dan Jørgensen (S) har via sit embedsværk sendt en skriftlig kommentar, hvor han dog ikke forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt pengene til den humanitære hjælp i Ukraine skal tages fra udviklingsbistanden.
Men i mailen peger ministeriet på, at Ukraine er på OECD-DAC's liste over lande, der kan modtage udviklingsbistand, og at Danmarks indsatser i landet følger reglerne for, hvad der kan registreres som udviklingsbistand.
I Dan Jørgensens egen kommentar argumenterer han for, hvorfor Danmark overhovedet skal hjælpe i Ukraine:
”Jeg har selv været i Mykolaiv, hvor jeg har set de massive ødelæggelser. Når jeg ser det ukrainske folk forlade deres sønderbombede bygninger og stå uden vand og varme, er jeg ikke i tvivl om, at Danmark har pligt til at hjælpe. Desuden forventer vi selv, at andre lande løfter deres ansvar i deres nærområder. Derfor skal vi selvfølgelig også selv gøre det, når krisen rammer i Ukraine, som er vores eget nærområde,” siger han.
Det Globale Syd er stadig et fokusområde i den her regering. Det er også derfor, vi siger, at vi bliver nødt til at lave en Ukraine-fond, hvor vi skal finde nye penge til at støtte militært, men også til humanitær hjælp og genopbygning
Michael Aastrup Jensen
Udviklingsordfører, Venstre
En bekymrende tendens
Men ifølge ngo'erne handler det om, at bistanden ikke bør bruges i Europa – også selvom det lever op til reglerne. Ifølge Tim Whyte giver det et billede af, at Europa lukker sig om sig selv. Han foreslår at man i stedet finder en varig løsning, der gør det muligt at prioritere både humanitære og stabiliserende indsatser i Østeuropa, men at bistanden er forbeholdt det globale syd og henviser til, at man i 90’erne havde den såkaldte Mifresta-ramme. Den lå ud over udviklingsbistanden og gik blandt andet til Østeuropa.
“Dengang var politikerne enige om, at de fattigste lande ikke skulle betale for nye indsatser i Østeuropa,” siger Tim Whyte.
“Hvis man samtidig ser på de penge, der bliver brugt fra bistanden på at tage imod ukrainske flygtninge i Danmark, er vi samlet oppe på omkring fire milliarder af bistanden. Det er en rigtig stor del, der nu ikke kan bruges i det globale syd, og det er en del af bekymrende tendens, hvor man stikker hænderne i bistandskassen, når man skal finde penge til et eller andet,” lyder det fra Lars Koch.
Ukraine-fond en del af løsningen
Udviklingsordfører for Venstre, Michael Aastrup Jensen, er helt uenig i ngo’ernes kritik. Han mener, at det er en naiv tankegang, at en så stor humanitær krise i Europa ikke vil påvirke ulandsbistanden. Men han anerkender den udfordring, der ligger i, at så stor en procentdel af bistanden nu bliver kanaliseret til Europa.
“Det Globale Syd er stadig et fokusområde i den her regering. Det er også derfor, vi siger, at vi bliver nødt til at lave en Ukraine-fond, hvor vi skal finde nye penge til at støtte militært, men også til humanitær hjælp og genopbygning,” siger han og henviser til den fond, der er nævnt i regeringsgrundlaget, hvor der står, at regeringen vil lave en fond som skal sikre “stærk civil og militær støtte til Ukraine”.
På nuværende tidspunkt kan han dog ikke fortælle mere om, hvordan fonden konkret skal fungere, eller hvor pengene skal komme fra. Han mener desuden, at der er rigeligt med finansieringsmuligheder derude som ikke betyder, at Danmark skal øge bistanden.
“Fakta er, at Danmark er et ud af fem lande, som giver 0,7 procent af bni til udviklingsbistand. Så hvis ngo’erne mener, der er behov for flere penge, skal de råbe de andre lande op i stedet for at skælde dem ud, som faktisk gør det, FN beder om.”