Her er årets mest læste kulturdebat
TILBAGEBLIK: Radio24syv-sagen har optaget læserne af Altinget Kultur mest. Læs eller genlæs årets fem mest populære debatindlæg her.
Rasmus Straka Skjødt
DebatredaktørSagen om Radio24syv og Socialdemokratiets syn på kultur har været i fokus i årets mest læste debatindlæg på Altinget Kultur.
Nu, hvor valgåret er ved at rinde ud, har vi fundet de store regneark frem og set på, hvilke debatemner der har trukket flest læsere i 2019.
Her er de fem mest læste debatindlæg:
1. S-kandidat: Mit eget parti har svigtet i Radio24syv-sagen
Bragt 5. april
Udflytningen af Radio24syv var endnu et udtryk for DF's evindelige københavner-bashing. Socialdemokratiet burde melde ud, at man efter valget ville afsøge mulighederne for at annullere det igangsatte udbud af stationen, skrev daværende folketingskandidat og medlem af Københavns Borgerrepræsentation Niels E. Bjerrum (S).
"Selv mit eget parti har nemlig svigtet i denne sag, da man nødigt vil sættes i bås som nogle, der ikke vil gøre noget for det såkaldte Udkantsdanmark. Efter min mening er det en helt forkert vej at gå," skrev han.