Hjemsendt forsvarsdirektør bryder otte måneders radiotavshed

TAVSHED: Fortællingen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bør revideres, mener styrelsens hjemsendte direktør, der bryder otte måneders radiotavshed.

Sagen om mulig regnskabsrod og svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses har betydet, at direktør Hans J. Høyer har været hjemsendt.
Sagen om mulig regnskabsrod og svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses har betydet, at direktør Hans J. Høyer har været hjemsendt.Foto: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Andreas Krog

Efter mere end otte måneders radiotavshed tager Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses hjemsendte direktør, Hans J. Høyer, nu bladet fra munden og kommer med sin personlige mening om sagen om mulig regnskabsrod og svindel i styrelsen.

"Jeg tænker, at fortællingen om "omfattende svindel" og "regnskabsrod" i Ejendomsstyrelsen snart bør revideres. Det fortjener styrelsen og dens medarbejdere," skriver Hans J. Høyer i et opslag på LinkedIN.

Sagen kom til offentlighedens kendskab i december sidste år og betød, at Hans J. Høyer blev hjemsendt med løn. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) iværksatte hele to eksterne undersøgelser af sagen, ligesom et internt rejsehold blev sendt til styrelsens hovedkvarter i Hjørring.

Midt- og Vestjyllands Politi gik desuden ind i sagen for at efterforske en konkret mistanke om to medarbejderes svindel over en årrække for samlet 1,8 millioner kroner.

Jeg tænker, at fortællingen om ”omfattende svindel” og ”regnskabsrod” i Ejendomsstyrelsen snart bør revideres. Det fortjener styrelsen og dens medarbejdere.

Hans J. Høyer
Direktør, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Alt det blev sat i værk i kølvandet på en stærk kritisk rapport fra Rigsrevisionen om forholdene i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og sønderlemmende kritik fra Statsrevisorerne.

De to eksterne undersøgelser foretaget af Kammeradvokaten og revisionsfirmaet Deloitte forventes afsluttet i løbet af de kommende par måneder.

Resultatet af rejseholdets kortlægning, politiets ageren i sagen og en aktuel udtalelse fra forsvarsministeren bør dog ifølge Hans J. Høyer snart føre til en revidering af fortællingen om omfattende svindel i styrelsen. 

Læs også

Ikke rejst tiltale
Forsvarsministeriets egen interne rejseholds undersøgelse af, hvad der er foregået i Ejendomsstyrelsen, har vist, at det regnskabsrod, som Rigsrevisionen fandt i vedligeholdelsesafdelingen, ikke i samme grad gik igen i styrelsens andre afdelinger.

Desuden er der, så vidt rejseholdet kunne konstatere, ikke blevet svindlet med godkendelsen af fakturaer. Kun i ét enkelt tilfælde har en medarbejder svindlet med overfakturering.

"Kunne processerne være bedre og mere omfattende? Sikkert. Men effekten var tilstede i en styrelse, der siden 2012 har effektiviseret driften af Forsvarsministeriets ejendomme for langt over en halv milliard kroner årligt," pointerer Hans J. Høyer.

Hans J. Høyer peger desuden på, at de to svindelmistænkte medarbejdere er sigtet, men der er endnu ikke rejst tiltale for svindel.

Midt- og Vestjyllands Politi overgav i juni sagen til Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) – populært kaldet bagmandspolitiet. De tager sig normalt ikke af sager om mulig svindel med så små beløb. Overflytningen af sagen til Søik kan derfor ses som et udtryk for, at Midt- og Vestjyllands Politi har haft svært ved at løfte bevisbyrden.

I forbindelse med et besøg hos Ejendomsstyrelsen i Hjørring den 14. august i år er Trine Bramsen citeret for, at det bestemt ikke er hendes indtryk, at der findes mere svindel i styrelsen.

Hans J. Høyer har overfor Altinget ikke ønsket at uddybe budskaberne i LinkedIN-opslaget. Forsvarsminister Trine Bramsen ønsker ikke udtale sig om opslaget, da det vedrører flere forhold, der er omfattet af den eksterne advokatundersøgelse, som endnu ikke er afsluttet.

Læs hele historien på Altinget Forsvar

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Pugholm Olsen

Direktør, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, generalløjtnant
officer (Flyvevåbnets Officersskole 1988), master i strategic study (Air Uni. 2002)

Trine Bramsen

MF (S), fhv. forsvarsminister, transportminister og minister for ligestilling
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024