Om  
Rasmus Meyer
Marie Holt Hermansen
Karin Ingemann

Se listen: De skal sidde i regeringens trivselskommission

Regeringens trivselskommission med fokus på børn og unge skal ledes af Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole og tidligere formand for Ungdomspanelet.

Rasmus Meyer er tidligere medlem af Dansk Ungdoms Fællesråds demokratikommission og var sekretariatschef hos Dansk Socialrådgiverforening før sin tid på Krogerup Højskole.
Rasmus Meyer er tidligere medlem af Dansk Ungdoms Fællesråds demokratikommission og var sekretariatschef hos Dansk Socialrådgiverforening før sin tid på Krogerup Højskole.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Johan Auken Alstrup

Efter længe venten nedsatte regeringen onsdag 11. august Trivselskommissionen, der skal forsøge at modvirke mistrivselen blandt børn og unge. I spidsen af kommissionen er formand Rasmus Meyer, der til dagligt er forstander på Krogerup Højskole.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Her er Kommissionens medlemmer
  • Rasmus Meyer (formand), forstander på Krogerup Højskole
  • Marie Holt Hermansen, forhenværende formand for Danske Skoleelever
  • Khalil Abdeddaim, frivillig træner, Game
  • Hanne Kirk, programleder, Coop Crew
  • Karin Ingemann, udviklingschef, Danmarks Idrætsforbund
  • Christine Ravn Lund, forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd
  • Andreas Rasch Christensen, forskningschef, VIA University College
  • Simon Calmar Andersen, chef i TrygFondens Børneforskningscenter, professor i Statskundskab, Aarhus Universitet
  • Lene Tangaard, rektor, Designskolen Kolding
  • Vibeke Jenny Koushede, professor og institutleder, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Mie Oehlenschläger, uafhængig tech- og policyrådgiver

Kilde: Kulturministeriet

Blandt kommissionens øvrige medlemmer er forskningschef Andreas Rasch Christensen, professor Simon Calmar Andersen, rektor Lene Tangaard og tidligere formand for Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen.

Kommissionen, hvis målgruppe er børn og unge mellem 0-25 år, skal se på fire overordnede temaer: Fællesskaber og relationer, tidlig indsats og forebyggelse, livsmod og robusthed samt det gode digitale liv.

"I sidste ende skal et samfund måles på, om mennesker lever muntre, virksomme og meningsfulde liv. Til en start skal vi sammen blive klogere på udfordringer, senere vil vi komme med en række anbefalinger,” siger Rasmus Meyer, der også var formand for det regeringsnedsatte Ungdomspanel i 2021.

Flere undersøgelser de seneste par år viser, at knap halvdelen af unge i alderen 16-25 år oplever en grad af mistrivsel, mens stadig flere børn og unge føler sig ensomme. Ifølge regeringen skyldes denne udvikling særligt unges stigende brug af sociale medier. 

"Jeg ser frem til, at Trivselskommissionen kan gøre os klogere på, hvad der driver den stigende mistrivsel blandt børn og unge og særligt blandt piger," siger digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) og fortsætter:

"Det gælder især i forhold til sociale medier, og hvordan vi som regering kan understøtte det gode digitale liv."

Altinget logoBørn
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget børn kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Børn

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024