Ny analyse: Ordblinde børn fra ressourcestærke hjem lever bedre med deres handicap

Ordblinde børn med ressourcestærke forældre klarer sig markant bedre end jævnaldrende med samme handicap, viser ny undersøgelse fra Kraka Economics. Det indikerer, at vi kan give børn med ordblindhed en bedre fremtid, hvis vi sætter ind med den rette hjælp og støtte i tide, siger seniorøkonom.

Ordblinde børns trivsel forværres i løbet af skoletiden, viser ny undersøgelse fra Kraka Economics.
Ordblinde børns trivsel forværres i løbet af skoletiden, viser ny undersøgelse fra Kraka Economics.Foto: /ritzau/Jens Dresling
Rasmus Dahl Løppenthin

Forældrenes baggrund har afgørende indflydelse på, hvordan ordblinde lever med deres medfødte handicap. Det viser en ny analyse fra Kraka Economics.  

“Ordblinde børn fra ressourcestærke hjem klarer sig meget bedre målt på trivsel, karakterer og påbegyndt uddannelse,” siger Nicoline Nagel Nilsson, der er seniorøkonom i Kraka Economics.  
 
Kraka Economics har gransket data fra Notas medlemsregister og registeret for den nationale ordblindetest fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. På den baggrund estimerer konsulenthuset, at omkring en halv million danskere lider af ordblindhed.  

“Det kommer bag på mig, at der er så mange,” siger Nicoline Nagel Nilsson.  
 
Derfor er det afgørende, at vi bliver klogere på, hvad vi kan gøre for at hjælpe børn og unge med ordblindhed, lyder det. Af samme årsag hæfter seniorøkonomen sig ved data fra de ordblinde børn, som kommer fra ressourcestærke hjem.  

Kraka Economics definerer ressourcestærke familier som dem, der er i top 20 procent målt på familieindkomst, hvor begge forældre har en videregående uddannelse og mindst en af forældrene er i beskæftigelse. 

Og tallene taler sit tydelige sprog:

Ordblinde børn fra ressourcestærke familier har et karaktergennemsnit på 6,3, når de forlader folkeskolens 9. klasse. De ikke-ressourcestærke har et gennemsnit på 4,5.  

Ordblinde fra ressourcestærke hjem vurderes uddannelsesparate til gymnasiet i 72 procent af tilfældene, mens det blandt resten af gruppen er 46 procent.  

Kraka Economics pointerer, at en del af forklaringen naturligvis er, at børn fra ressourcestærke hjem i generel forstand klarer sig bedre end deres jævnaldrende. Alligevel vurderer Nicoline Nagel Nilsson, at vi skal hæfte os ved observationen.  

“Det siger for mig noget om, at hvis børn med ordblindhed får den rette hjælp og støtte, så kan vi påvirke, hvor godt de klarer sig senere i livet,” siger hun.  

Altinget logoBørn
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget børn kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Børn

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024