Et politisk alternativ til rigsfællesskabet vinder frem i Grønland

De færreste danskere har formentlig nogensinde hørt om “free association,” men i Grønland får denne sjældent anvendte politiske konstruktion i disse dage ny vægt som en mulig afløser for rigsfællesskabet.

Fri association med Danmark er skrevet ind som en nærliggende mulighed i et første udkast til forfatning for et uafhængigt Grønland, der blev offentliggjort i april. Og onsdag i sidste uge samledes så en perlerad af aktører fra centralmagten i Nuuk på Grønlands Universitet for at diskutere mere præcist, hvordan fri association bør anvendes af et uafhængigt Grønland.

Forud havde en af arrangørerne, Dansk Institut for Internationale Studier, offentliggjort en serie analyser om fri association, hvor en af overskrifterne lød “Greenland one step closer to independence”.

Efterfølgende - 18. maj - tweetede de konservatives grønlandsordfører Rasmus Jarlov, der også er formand for Folketingets forsvarsudvalg, sin kritik: “Det lyder godt, men reelt er det forskning og kommunikation om, hvordan kongeriget kan opløses. Det burde stoppes. Ikke støttes,” skrev han.

I Grønland bydes forskningen om fri association til gengæld velkommen. Spørgsmålene til de praktiske muligheder står i kø: Hvilke opgaver bør Grønland få Danmark til fortsat at løse, hvis en aftale om fri association handles på plads mellem det uafhængige Grønland og København?

Kan indbyggerne i det uafhængige Grønland regne med stadig også at være statsborgere i Danmark, hvis rigsfællesskabet erstattes af fri association?

Skal Danmark fortsat forsvare Grønlands grænser? Hvor længe vil Danmark betale bloktilskud efter opløsning af rigsfællesskabet, hvis en aftale om fri association underskrives?

Fri association blev trods alt nævnt i bemærkningerne til Selvstyreloven, og visionen har fastholdt sit tag i Nuuks politiske lag

Martin Breum

Temaerne på onsdagens konference skiftede hastigt: Kan Grønland blive medlem af FN og Nato og optræde ved De Olympiske Lege, selvom Grønland er i fri association med Danmark? Og kan man overhovedet tale åbent om sagen i Grønland uden at skade sin position i de forhandlinger, der i givet fald skal føres med Danmark?