Jacob Jensen er ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Mette Frederiksen har nu offentliggjort listen over, hvem der skal være ministre i den nye SVM-regering. S får 11 ministre, Venstre får syv og Moderaterne får fem. Jacob Jensen bliver ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Jacob Jensen (V) er ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Jacob Jensen (V) er ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Katrine Falk LønstrupMalte Bruhn

Der er nu sat navn på de 23 ministre, der skal udgøre den nye SVM-regering.

Mette Frederiksen fortsætter som statsminister, mens Jakob Ellemann-Jensen bliver forsvarsminister og vicestatsminister, og Lars Løkke Rasmussen får Udenrigsministeriet. De tre partiledere skal sammen udgøre en ny regeringsledelse, der får ansvaret for at lede regeringen og sikre, at regeringsgrundlaget bliver gennemført.

Den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri bliver Venstres Jacob Jensen, der har været medlem af Folketinget siden 2005. Det er første gang, at Jensen får en ministerpost.

Den nye fødevareminister får som noget nyt også en plads i regeringens magtfulde økonomiudvalg. Fødevareministeriet fastholder derudover pladsen i regeringens udvalg for grøn omstilling (læs mere om udvalgene her). 

I alt får Socialdemokratiet 11 ministerposter, Venstre får syv, og endelig går fem poster til Moderaterne. Socialdemokratiet og Nicolai Wammen beholder Finansministeriet.

Da den nye regering trådte ud foran den grønne port på Amalienborg, var det med Mette Frederiksen i spidsen.

"Vi glæder os til at tjene jer danskere og det her fantastiske, vidunderlige land," sagde hun og fortsatte:

"Vi repræsenterer danskerne, som danskerne er flest. Og derfor ser vi også forskellige ud."

Mette Frederiksens ministerhold tæller otte kvinder og 15 mænd. 15 har ministererfaring fra tidligere, mens seks er mere uprøvede navne. Og så er der, som Lars Løkke Rasmussen allerede varslerede onsdag, to ministre, som Moderaterne har hevet ind udefra. Der drejer sig om Lars Aagaard, der er tidligere direktør i Dansk Energi, og Christina Egelund, der er tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024