KL-direktør betænkelig ved retskrav til FGU: Hvem skal betale?
"Hvis der er en særlig gruppe, som får et retskrav, vil der være penge i at udvikle tilbud til dem," siger KL-direktør Kristian Heunicke om retskrav til FGU.
Signe Løntoft
RedaktørTusindvis af unge kan fremover få et retskrav på en plads på FGU, hvis regeringens udspil om ungdomsuddannelser bliver til virkelighed.
I udspillet foreslår regeringen nemlig at give unge ret til FGU, hvis de ikke har bestået grundskolen. Også unge, der starter på efterskole eller en gymnasial ungdomsuddannelse, men dropper ud i løbet af det første år, skal have ret til en plads på FGU, ifølge udspillet.
Det rejser en række spørgsmål, mener KL-direktør Kristian Heunicke:
"Jeg kan godt være lidt betænkelig ved tanken om et retskrav," siger han i en pause under regeringens uddannelsespolitiske topmøde i Odense torsdag.
Ret til fgu
Regeringen vil indføre et retskrav til optag på et 10 skoleår på fgu for unge, som ikke kan starte på epx, fordi de ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen.
Retten vil gælde i ét år efter endt 9 klasse.
Regeringen vil desuden give en ret til fgu til unge, der i løbet af det første skoleår efter 9. klasse afbryder et efterskoleophold eller en ungdomsuddannelse.
Elever, som får ret til fgu, får retten til at færdiggøre skoleåret efter 9. klasse på fgu og mulighed for at afslutte deres fgu-forløb med en prøve, der giver adgang til epx.
Kilde: "Forberedt på fremtiden V. Flere i gymnasiet"
Kristian Heunicke understreger, at han afventer de nærmere detaljer vedrørende forslaget, og at KL i øvrigt ser mange positive takter i reformudspillet.
Hvad gør dig betænkelig?
"Det er jo potentielt mange tusinde mennesker, som lige pludselig får retskrav til at tage et år på en institution, de måske ikke engang kender. Et retskrav er en stærk ting at give."
Alene gruppen af unge, der starter på efterskole og falder fra i løbet af de første måneder, udgør årligt 3.000-4.000 unge.