Stephanie Lose: Reform vil sætte de unge før systemet

Økonomiminister Stephanie Lose (V) skal sidde med, når regeringen skal forhandle uddannelsesreformer. Hun afviser, at Venstre er blevet spændt for Socialdemokratiets opgør med de lærdes tyranni, siger hun i en pause under regeringstoppens topmøde om uddannelse.

Vismændene tager fejl, når de konkluderer, at det er omkostningstungt for Danmark, når unge vælger en erhvervsuddannelse, mener Stephanie Lose (V). Hun deltog onsdag og torsdag i regeringens uddannelsespolitiske topmøde i Odense.
Vismændene tager fejl, når de konkluderer, at det er omkostningstungt for Danmark, når unge vælger en erhvervsuddannelse, mener Stephanie Lose (V). Hun deltog onsdag og torsdag i regeringens uddannelsespolitiske topmøde i Odense.Foto: Mads Frost/Uddannelses- og Forskningsministeriet
Signe Løntoft

Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, har beskrevet SVM-regeringens uddannelsespolitik som Socialdemokratiets opgør med de lærtes tyranni. Er det et opgør med de lærdes tyranni, og er det også Venstres projekt?

"Jeg ved slet ikke, hvad det betyder. Jeg har ikke sat mig så nøje ind i Kåre Dybvads ideologi. For Venstre har det altid været en mærkesag at sætte mennesket før systemet. Og nu sætter vi de unge før systemet ved at skabe ungdomsuddannelser med mere tid til at træffe valg og med plads til efterskolerne."

Så du kan se Venstres politiske aftryk?

"Det er den samlede regerings udspil. Men ja, der er en række aftryk, som vi i Venstre er superstolte af."

Jeg kunne også godt lave en analyse af, at hvis vi alle sammen blev ingeniører, så ville det hele være meget bedre. 

Du nævner efterskolerne. De er glade for, at der afsættes midler til, at flere kan komme på efterskole, men de er samtidig bekymrede for indholdet, når 10. klasse skal nedlægges. Kan du berolige dem?

"Efterskolerne vil kunne spille den samme rolle som i dag. Man vil både kunne have noget fagligt indhold, og derudover kan man sætte musikken, gymnastikken eller noget tredje i fokus. Men vi vil selvfølgelig have en dialog med Efterskoleforeningen om, hvad de lægger vægt på i forhold til rammerne for det 10. skoleår."

Hvad siger du til, at epx-udspillet giver minus i arbejdsudbud?

"Vi kan jo ikke både blæse og have mel i munden. Når vi gerne vil have et ungdomsuddannelsessystem, hvor vi giver de unge mere tid til at tænke sig om, så koster det lidt på arbejdsudbud. Det tror vi er en god investering."

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024