Analyse: Klimaaftale skubber slagsmålene til efteråret

Visionært er det også med aftalens fokus på fangst og lagring af CO2 (CCS) og fangst og anvendelse af CO2 (CCU), som er teknologier under udvikling, der skal reducere fossile udledninger og være med til at skabe negative udledninger.

Det er en ”vigtig brik i omstillingen af produktionen og indfrielse af de klimapolitiske mål, men er ikke et udtryk for mindskede ambitioner i forhold til den grønne omstilling,” skriver aftaleparterne kort efter, at de har konstateret:

”Imidlertid er der i dag ikke et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at fange og anvende eller lagre CO2.”

Det udestår stadig, om det aftalte er nok til at ændre på det.

Nu skal regeringen komme med et udspil, der skal være baggrund for en beslutning om konkret udmøntning. I aftaleteksten fremgår der støtte til den slags projekter fra 2024, og regeringens embedsmænd har allerede talt med, at projekterne kan hente ”CO2e-reduktionseffekt på 0,4 millioner ton CO2e i 2025 og 0,9 millioner ton CO2e i 2030”.

Det er det initiativ, der ifølge aftaleteksten giver den største reduktion af drivhusgasser.

Slagsmål om CO2-afgift venter
Den store joker i aftalen er naturligvis den varslede grønne skattereform, hvor der nu er ”enighed om, at CO2-beskatning bør være et afgørende instrument til at indfri den ambitiøse 70-procentsmålsætning,” skriver aftalepartierne og tilføjer så en række benspænd som forhandlingerne i efteråret skal tage hensyn til:

”… bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, et stærkt velfærdssamfund, sammenhængskraften og social balance og dermed reelle CO2e-reduktioner (minimere CO2e-lækage) og uden samlet tab af arbejdspladser til udlandet.”

Umiddelbart er det den slags svære forhandlinger er gjort af. Ikke mindst, hvis målet er en skattereform med stor effekt på klimaskadelig adfærd, men regeringen er dog givet lidt manøvrerum med aftalens allersidste sætning:

"Denne aftaletekst giver ikke på forhånd partierne adgang til at være en del af en kommende aftale om grøn beskatning."

... og om transport og landbrug
Efter sommerferien kommer regeringen med udspil på landbrug og transport, der er klimapolitikkens smertensbørn – og som både er dyre og besværlige at gøre rigtig klimavenlige og rummer stærke følelser.

Skal det ikke bare forblive en vision, at der skal køre en million elbiler rundt på de danske veje i 2030, venter der regeringen en hidtil uset stor klimaopgave og tilsvarende problem med tabte afgifter, hvis danskerne faktisk kan lokkes til at skifte diesel- og benzinbilerne ud.

Læg hertil en grøn omstilling af landbruget, hvor det næsten synes utopisk for alvor at løse klimaproblemerne uden at ændre på produktionen af svin og kvæg. Hvilket intet fra regeringen tyder på, at den ønsker.

Og så opgaven med en stor grøn skattereform, hvor regeringens støttepartier er store tilhængere af en CO2-afgift, men ser helt grundlæggende forskellig på den konkrete model. Og hvor regeringens egen klimaminister kalder en CO2-afgift for en Georg Gearløs-opfindelse, og finansministeren få minutter efter, at den nye aftale var indgået, rejste tvivl om, hvad det afsnit egentlig gik ud på.

Stadig lang vej
Oveni alt det vil regeringen lidt bagvendt, efter at en række klimaaftaler er lavet, foreslå et klimamål for 2025 i efteråret og fremlægge en samlet klimaplan, der skal anskueliggøre, hvad regeringen vil, og hvad der skal til for at nå klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030.

”Hvis man besluttede vejen til de 70 procent nu. Med de teknologiske muligheder, vi har i dag. Så ville det have alt for store konsekvenser. Virksomheder ville lukke. Arbejdsløsheden ville stige endnu mere. Det ville være helt uholdbart,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen i hendes tale under afslutningsdebatten mandag i Folketinget.

I løbet af regeringens første leveår er der samlet indgået aftaler om reduktion af drivhusgasser svarende til cirka fire millioner ton i 2030. For at nå klimamålet om 70 procents reduktion skal der reduceres omkring 20 millioner ton i 2030.

Mon ikke regeringen efter sommerferien på ny vil blive klandret for at være fodslæbende i klimapolitikken?