Kontaktudvalg skal tage rigsfællesskabets uenigheder i opløbet

Den danske og den færøske regering ligger lige nu i en intens strid om udformningen af ny færøsk lovgivning om kritisk teleinfrastruktur.

Danskerne vil gerne have, at Færøerne får en lovgivning, som gør det muligt at blokere for, at færøske teleselskaber køber udstyr hos kinesiske Huawei med henvisning til, at det vil være til fare for nationens sikkerhed at lukke kineserne ind i det færøske telenet.

Fra færøsk side bryder man sig ikke om, at Danmark på den måde blander sig i landets teleinfrastrukturpolitik, som er et hjemtaget område. Og man frygter, at det kan starte en glidebane, hvor Danmark igen og igen ”trækker sikkerhedskortet” og blander sig i beslutninger på hjemtagne sagsområder.

Brugt en del tid på
Sagen var en central del af det rigsmøde mellem den danske statsminister Mette Frederiksen, den færøske lagmand Bárður á Steig Nielsen og den grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede, som torsdag fandt sted i den danske statsministers embedsbolig Marienborg nord for København.

”Telekommunikation er et hjemtaget område. Vi har stor respekt for områder, der er hjemtaget. Og alle ved, at det der engang var infrastruktur og teknik i dag også er udenrigs- sikkerhedspolitik. Det skal vi finde vores vej i. Det har vi brugt en del tid på at diskutere i dag. Og vi stopper først den diskussion, når har vi fundet en metode til at lovgive på det her område, som alle parter kan se sig selv i,” understregede Mette Frederiksen torsdag aften ved et pressemøde i en pause i rigsmødet.

Se sig selv i
Mette Frederiksen har ved flere lejligheder den seneste måned givet udtryk for, at der i fremtiden sandsynligvis vil komme flere af den slags sager, hvor danske, færøske og grønlandske ansvarsområder kolliderer.

Derfor har statsministeren bebudet, at den danske regering ønsker en tættere dialog med det færøske og det grønlandske landsstyre.

Det ønsker deler man i Nuuk og Tórshavn. Og det udmøntes nu i et nyt fast udvalg bestående af højtstående ministre og embedsmænd fra Danmark, Færøerne og Grønland

De skal fremover diskutere sager på udenrigs- sikkerheds og forsvarsområdet, hvor medlemmerne af rigsfællesskabet ikke nødvendigvis ser ens på tingene.

”Vi har nogle udfordringer, som vi med kontaktudvalget kan begynde at løse på et mere formelt grundlag,” forklarede Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede på pressemødet foran Marienborg.

Den færøske lagmand håber at udvalget kan hjælpe med til, at man lettere og hurtigere finder løsninger, som alle kan leve med.

”Vi kommer til at diskutere vigtige ting, som vi måske ikke er helt enige i, og finder nogle løsninger, som alle parter i rigsfællesskabet kan se sig selv i,” sagde Bárður á Steig Nielsen.

Grønland taler først
På rigsmødet blev man også enige om at Grønland og Færøerne skal have en mere fremtrædende rolle i Arktisk Råd. Det indebærer blandt andet, at Grønland skal tale først, når kongeriget ved Arktisk Råds næste ministermøde i Rusland om to år får sine seks minutters taletid.

Desuden bliver det fremover Grønland, der underskriver erklæringerne i Arktisk Råd på vegne af hele kongeriget.

Normalt er de årlige rigsmøder mest af alt uformelle sammenkomster mellem regeringslederne i de tre rigsdele. I år havde det dog mere karakter af egentlige forhandlinger med deltagelse af fire danske, tre færøske og to grønlandske ministre samt et større entourage af embedsmænd.

Det har fredag formiddag ikke været muligt for Altinget at få oplysninger om sammensætningen af det nye kontaktudvalg. Statsministeriet arbejder på sagen.