Kulturministeren sammenlægger Nota og Det Kongelige Bibliotek
Notas arbejde med biblioteksbetjeningen af borgere med syns- og læsehandicap skal fremover løses inden for rammerne af Det Kongelige Biblioteks. De to biblioteker lægges sammen 1. januar 2024. Direktør for Det Kongelige Bibliotek bliver direktør i den sammenlagte institution, mens Notas konstituerede direktør bliver vicedirektør.
August Ølsgaard Larsen
RedaktionsassistentNota, der i dag varetager biblioteksbetjeningen af borgere med læsehandicap, lægges 1. januar sammen med Det Kongelige Bibliotek.
Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Fusionen skyldes et behov for at videreudvikle og fremtidssikre tilbuddet til Notas brugere i en tid med hastige teknologiske forandringer, lyder forklaringen. Kulturministeren Jakob Engel-Schmidt udtaler:
”En sammenlægning af Nota og Det Kongelige Bibliotek kan gøre biblioteksbetjeningen af personer med læsehandicap endnu bedre, da Nota bliver en del af en større organisation med betydelige faglige ressourcer,” udtaler Jakob Engel-Schmidt.
Svend Larsen, der er direktør for Det Kongelige Bibliotek, bliver efter fusionen direktør for den sammenlagt institution. Den konstituerede direktør for Nota, Michael Karvø, bliver vicedirektør med ansvar for Notas aktiviteter.