Kulturpas, museumsreform og dansk spiludvikling: Regeringen vil give milliard til kulturlivet

Over de næste fire år vil SVM-regeringen afsætte næsten 1,1 milliard kroner til kulturområdet. Med regeringens udspil til finanslov lægges der op til at sætte handling bag flere af regeringsgrundlagets største kulturpolitiske ambitioner, hvilket har været efterspurgt i kulturlivet. 

"Det er helt tydeligt, at kulturministeren nu er i gang med at realisere nogle af regeringens mange løfter om at styrke kulturlivet. Vi er meget begejstrede over, at der nu endelig sættes handling bag ordene."
"Det er helt tydeligt, at kulturministeren nu er i gang med at realisere nogle af regeringens mange løfter om at styrke kulturlivet. Vi er meget begejstrede over, at der nu endelig sættes handling bag ordene."Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

SVM-regeringens finanslovsudspil indeholder et milliardløft af kulturområdet.

Med udspillet afsættes der over de næste fire år penge til flere af regeringsgrundlagets centrale politiske målsætninger, hvilket kulturlivets nøgleaktører længe har presset på for.

Der afsættes millioner til etableringen af et nyt kulturpas til unge, der hverken er i job eller uddannelse.

Derudover afsættes der penge til den længe ventede museumsreform, som skal gøre op med skæv og ulige fordeling af statsstøtte, ligesom regeringen vil styrke dansk elitesport samt udviklingen af danske spil.

”Med finanslovsforslaget sætter vi handling bag ordene fra regeringsgrundlaget om at styrke kulturen,” sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), da han sammen med finansminister Nicolai Wammen (S) og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fremlagde udspillet torsdag.

”Og vi gør det markant. Over de kommende fire år bruger vi 1,1 milliarder kroner på kulturinitiativer. Det er et markant løft og en markant satsning på kulturområdet,” tilføjede kulturministeren.

Det økonomiske løft af kulturområdet er også en direkte besked til de ansatte i kulturlivet, der i en årrække ikke har følt sig tilstrækkeligt værdsat og prioriteret af politikerne på Christiansborg, lød det.

”Vi ved, at I har en enorm betydning for det fællesskab og den sammenhængskraft, som vi brændende ønsker at fremme. Netop det potentiale ønsker jeg og regeringen at få til at blomstre og vokse endnu mere,” sagde kulturministeren.

Blandt de kulturpolitiske ambitioner i SVM-regeringens politiske grundlag har særligt lovningen på at gennemføre den længe ventede museumsreform samt at etablere et kulturpas for unge uden job og uddannelse trukket opmærksomhed.

Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kultur

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024