Kvinfo: Overgreb og seksuel chikane forhindrer ligestilling i Forsvaret

Af Henriette Laursen
Direktør, Kvinfo

Når kvinder sover med en kniv under hovedpuden på danske kaserner – sådan som forkvinden for foreningen Kvindelige Veteraner forleden fortalte til Berlingske – er det åbenlyst, at Forsvaret har et problem.

Flere kvinder melder sig i dag som værnepligtige og talte 17,1 procent i 2018. Det er en stigning på 6,9 procent over ti år. Det er naturligvis positivt, fordi det hjælper diversitet på vej.

Men "flere" er ikke ensbetydende med ligestilling, og vi må arbejde på, at kvinder reelt kan deltage på lige fod som soldater i fællesskabet uden at være på vagt og frygte for deres helbred og sikkerhed på kaserner og øvelsesterræner. Det er desværre ikke tilfældet i dag.

Rekord i antal sager
Foreningen Kvindelige Veteraner har på to år fået 100 henvendelser fra kvinder, der har oplevet krænkelser i Forsvaret.

Sidste år behandlede Auditørkorpset desuden 11 sager om overgreb, viser Berlingskes nylige opgørelse. Det er rekord i antal sager, men vi ved ikke, hvad tallet dækker: at flere sager bliver behandlet – eller at antallet af krænkelser er steget, og derfor stiger antallet af sager også.

At Forsvaret nu vil undersøge omfanget af seksuelle krænkelser blandt soldater er et skridt i den rigtige retning.

Henriette Laursen
Direktør, Kvinfo

Væsentlig viden mangler, og det gør det voldsomt kompliceret for både Forsvaret selv og for eksempel politikere at forstå problematikkerne og handle adækvat på dem.

Foreløbig ved vi fra medierne, at utryghed hersker blandt kvinder i Forsvaret, og en ny, omfattende undersøgelse fra Norge viser, at det desværre er med god grund. Undersøgelsen er fra februar i år og viser, at 24 kvinder og 20 mænd i det norske forsvar blev voldtaget i 2018. Dertil angiver 123 personer, at de er blevet forsøgt voldtaget.