Debat

Lif: Vi har ikke bedt om, at Medicinrådet skal være en stopklods for lægemidler

Medicinrådets mange opgaver udfordrer tid og prioritering i vurderingen af nye lægemidler. Medicinalbranchen efterlyser mere gennemsigtighed og en skarpere prioritering af rådets ressourcer, skriver Henrik Vestergaard.

Der mangler derfor en dybereliggende diskussion om, hvad Medicinrådets rolle er i forhold til de mere værdibaserede beslutninger i rådet, skriver Henrik Vestergaard.
Der mangler derfor en dybereliggende diskussion om, hvad Medicinrådets rolle er i forhold til de mere værdibaserede beslutninger i rådet, skriver Henrik Vestergaard.Foto: Presse
Henrik Vestergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Hvorfor skal Medicinrådet betjene lægemiddelproducenterne?"

Sådan spørger Leif Vestergaard Pedersen, formand for Det Etiske Råd og tidligere medlem af Medicinrådet, i et debatindlæg her på siden.

Han er bekymret for mængden af opgaver, som Medicinrådet skal løse, fordi det skal vurdere alle ansøgninger om nye lægemidler. 

Til det kan vi som branche svare: Tak for tanken, men vi har ikke bedt om, at Medicinrådet er den stopklods, alle lægemidler skal igennem for at nå patienterne.  

Det er ikke medicinalbranchen, der har valgt, at alle lægemidler skal vurderes af Medicinrådet, for at kunne anvendes som standard på de danske sygehuse – det er Danske Regioner.

Henrik Vestergaard
Vicedirektør, Lægemiddelindustriforeningen

Det er ikke medicinalbranchen, der har valgt, at alle lægemidler skal vurderes af Medicinrådet, for at kunne anvendes som standard på de danske sygehuse – det er Danske Regioner. 

Som branche virker det også som unødigt stort arbejde, at behandling til for eksempel meget små sygdomsområder, hvor standardbehandling måske dækker en håndfuld patienter, skal igennem en omfattende vurdering hos Medicinrådet.

Det er tid, som Medicinrådet kunne bruge på noget andet. 

Mere transparens 

Hvis der var mindre travlhed i Medicinrådets sekretariat, kunne man forestille sig, at der blev tid til at gøre rådets beslutninger mere transparente.

Her er Leif Vestergaard Pedersen inde på et interessant emne. Hvorfor ender afgørelserne, som de gør? Der kan være både gode og fagligt velbegrundede årsager til et afslag, men hvad er de? Hvordan vægtes hensyn til eksempelvis alvorlighed, lighed eller prioriteringsprincipperne? 

Siden 2021, hvor den nye metode blev indført, og frem til oktober 2024 har Medicinrådet vurderet 134 nye lægemidler. Af dem er 45 ikke blevet anbefalet.

Det er sådan, sagerne står. Men efter mere end 100 afgørelser, står det stadig ikke klart for lægemiddelvirksomhederne – og dermed heller ikke for patienter og sygehuse – hvorfor de forskellige lægemidler har fået enten afslag, en anbefaling eller en delvis anbefaling.

Læs også

Det står heller ikke klart, om Medicinrådet arbejder inden for Folketingets syv principper på trods af, at Medicinrådets beslutninger har livsvigtig betydning for danske patienter.  

De syv principper for prioritering, som alle Folketingets partier er enige om, bør være grundlaget for Medicinrådets arbejde. Og personligt har jeg tillid til, at alt foregår, som det skal.

Men fordi Medicinrådet ikke er transparente om, hvorfor der gives, og ikke mindst hvorfor der ikke gives en anbefaling af et nyt lægemiddel, er det faktisk ikke muligt at se, om det overhovedet er principper, der indgår i Medicinrådets beslutning. 

Det er ikke tilfredsstillende. Hverken for lægemiddelproducenterne og i særdeleshed de læger og patienter, der har brug for behandling. De får ikke en forklaring på, hvorfor et lægemiddel, som ellers er godkendt til brug i EU, ikke kan benyttes i Danmark.

Svære diskussioner skal i gang 

Der mangler derfor en dybereliggende diskussion om, hvad Medicinrådets rolle er i forhold til de mere værdibaserede beslutninger i rådet.

For lige nu er det i realiteten dem, der beslutter, hvilke behandlinger danske patienter skal kunne modtage. Om børn skal have bedre adgang til innovativ behandling end ældre, om nogle kræftsygdomme skal behandles mens andre kroniske sygdomme ikke.

Man kan mene mangt og meget om, hvilke prioriteringer der er de rigtige. I et velfærdssamfund som det danske, hvor alle borgere har ret til at blive behandlet, bør åbenhed og transparens om Medicinrådets beslutninger være et bærende element i alle rådets afgørelse.

Det fortjener ikke bare de virksomheder der ansøger, men også de læger og patienter, som oplever at få nej til en ny behandling.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Vestergaard

Viceadm. direktør, Lægemiddelindustriforeningen
MSc, økonomi (Aalborg Uni. 1995)

Leif Vestergaard Pedersen

Formand, Det Etiske Råd, formand, epilepsihospitalet Filadelfia
cand.oecon. (Aarhus Uni.)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024