Lækket aftaletekst: Regeringen vil gøre det lettere at placere energiparker i beskyttet natur

De kommende store parker til solceller og vindmøller skal lettere kunne opstilles i beskyttet natur, lyder det i et udkast til aftaletekst. Nødvendigt ifølge energibranchen, men ekspert advarer, og partier kæmper imod. 

Det er klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aargaard (th.), der leder forhandlingerne om Danmarks nye energiparker. Men ansvaret for den beskyttede natur, ligger hos miljøminister Magnus Heunicke (tv.).
Det er klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aargaard (th.), der leder forhandlingerne om Danmarks nye energiparker. Men ansvaret for den beskyttede natur, ligger hos miljøminister Magnus Heunicke (tv.).Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Morten ØyenHjalte T. H. Kragesteen

Det skal være lettere at placere nye, store anlæg med vedvarende energi i beskyttet natur. 

Det fremgår af et udkast til en aftaletekst om energiparker, som Altinget er kommet i besiddelse af.

"Aftaleparterne er enige om, at der i foråret 2024 fremsættes en ny lov om større energiparker, hvori energiparker tildeles særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer," lyder det i udkastet.

I et notat til forhandlingerne – som er udarbejdet af fire ministerier – nævnes syv beskyttelsesordninger, som det kan være nødvendigt at dispensere fra for at få plads til de store anlæg.

Man skal ikke placere flere fysiske anlæg i de 16 procent af Danmark, der hører under en beskyttelsesordning. Der er altså 84 procent tilbage, man bør kigge på i stedet.

Signe Normand
Forperson, Biodiversitetsrådet

Det gælder sø- og åbeskyttelseslinjen, fredskovspligt, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen, kirkebyggelinjen, § 3-arealer og fredninger. § 3-arealer omfatter blandt andet naturlige søer, enge og heder, og her er alle aktiviteter, der ændrer naturens tilstand, som udgangspunkt forbudt. 

Særligt de sidste to beskyttelsesordninger er ifølge Altingets oplysninger fortsat en knast i forhandlingerne om en lov bag de 32 energiparker, som et stort flertal af Folketingets partier forhandler intensivt om i disse dage.

Den nye lov skal gøre det lettere at opstille vindmøller og solceller i udvalgte områder, så politikernes ambition om at firedoble produktionen af grøn strøm på land  kan realiseres i 2030. 

Læs også

Anlæg vil forstyrre naturen
Biodiversitetsrådet påpegede i sidste uge i sin årlige rapport, at der er bekymrende lidt beskyttet natur i Danmark. 

Derfor mener rådets forperson Signe Normand, det er en rigtig dårlig idé at placere de nye energiparker i områder, der er fredet eller beskyttet som §3-arealer.

"Vi skal lade være med at ødelægge den sparsomme natur, vi har tilbage i Danmark. Man skal ikke placere flere fysiske anlæg i de 16 procent af Danmark, der hører under en beskyttelsesordning. Der er altså 84 procent tilbage, man bør kigge på i stedet," siger hun. 

Selvom der er væsentlig forskel på naturindholdet i de forskellige beskyttede arealer, vil et fysisk anlæg begrænse mulighederne markant for at få optimale forbedringer af naturen, forklarer hun.

"Store anlæg til vedvarende energi kommer, uanset hvordan man gør det, til at forstyrre naturen. Eksempelvis kræver en forbedring af biodiversiteten, at naturen bliver mere våd, og det er svært at forestille sig, hvordan det er foreneligt med store fysiske anlæg, som skal holdes ved lige. For det vil kræve veje, kabler og andet infrastruktur," siger Signe Normand.

Energiparker
  • Energiparker på land skal bringe Danmark i mål med at firedoble produktionen af el fra solceller og vindmøller på land i 2030. Et mål, som et stort flertal i Folketinget vedtog i 2022.
  • Regeringen har spillet ud med 32 konkrete energiparker rundt om i landet, men der skal flere til i de kommende år for at nå målet.
  • En energipark er en større samling af solcelleanlæg og landvindmøller med eventuel tilkobling til Power-to-X-anlæg. En energipark skal bestå af et eller flere arealer i samme geografiske område og have en årlig elproduktion fra vedvarende energi som svarer til mindst seks landvindmøller.
  • Nu forhandler regeringen med Folketinget om en ny lov, der skal gøre det nemmere og mere attraktivt at opføre energiparker, og her er særligt forslag om at lempe natur- og miljøreglerne en knast.

Partier er bekymrede

I de aktuelle politiske forhandlinger arbejder SF med egne ord hårdt på at holde de beskyttede § 3-arealer og fredninger fri fra de store energiprojekter.

"Vi har ikke særlig meget beskyttet natur i Danmark i dag. Derfor har jeg svært at se, det skulle være en barriere for at få flere vindmøller og solceller op," siger politisk ordfører Signe Munk (SF), som er "meget bekymret" over forslaget.

Hun understreger, at hun er villig til at gå på kompromis med nogle af beskyttelseslinjerne. Blandt andet kirkebyggelinjen, som "inddrager utroligt meget af det danske areal".

Energibranchen: Flere hensyn skal sameksistere

Energibranchen ser til gengæld god ræson i regeringens udspil.

"Vi bliver nødt til at gribe naturhensyn i nogle områder mere konstruktivt an end i dag. Det kommer til at kræve kompromisser, og at man opprioriterer hensyn til vedvarende energi. Ellers kan det ikke lade sig gøre at få alt den sol- og vindenergi op at stå, som vi alle gerne vil have," siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energi i Green Power Denmark.

Ifølge branchen bremser naboklager, hensyn til natur og dyr og krav om miljøvurdering udbygningen af store solcelleparker, vindmøller og power-to-x. 

Sameksistens skal ikke kun være noget, man siger i taler og kronikker.

Thomas Aarestrup Jepsen
Direktør for vedvarende energi, Green Power Denmark

Derfor savner Green Power Denmark, at myndighederne kommer med klare miljøvejledninger, at naturorganisationerne spiller konstruktivt ind, og at politikerne tør tage de nødvendige beslutninger.

"Flere hensyn skal kunne sameksistere i de her områder. Sameksistens skal ikke kun være noget, man siger i taler og kronikker. Det skal være drivende i det, vi gør, og afspejle sig i lovgivningen," siger Thomas Aarestrup Jepsen.

Heunicke: Vi tager hensyn til naturen

Altinget har spurgt klimaminister Lars Aagaard (M), hvorfor regeringen vil opstille anlæg i beskyttede naturområder. Og om ministeren er enig i, at det forværrer mulighederne for at skabe en bedre natur.

Aagaard henviser til miljøminister Magnus Heunicke (S), som ikke svarer direkte på spørgsmålene, men i en skriftlig kommentar understreger, at regeringen i sin udvælgelse af områderne til energiparker har taget "vidtgående hensyn" til naturen: 

Fakta
  • §3-arealer er områder beskyttet under Naturbeskyttelseslovens §3.
  • Det er den mest udbredte danske naturbeskyttelse, som dækker omkring 10 procent af det danske areal.
  • Ordningen beskytter naturtyper som søer, vandløb, heder, moser, overdrev, ferske enge og strandenge.
  • I områder udpeget som §3 er der i udgangspunktet forbud mod at ændre tilstanden. Derfor sætter den markante begrænsninger for ny aktivitet.

"Områder med sårbar og værdifuld natur går vi uden om, så godt vi kan. Det er vigtigt. Vi åbner muligheden for, at de udpegede arealer kan anvendes bedst muligt, for eksempel ved mindre lempelser af krav på natur- og miljøområdet. Der skal altid foretages en konkret vurdering af naturen i hvert enkelt område, før der kan dispenseres. Dermed sikrer vi, at værdifuld og sårbar natur ikke skades."

Forhandlingerne om energiparker på land fortsætter onsdag eftermiddag.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Signe Munk

MF (SF)
Sygeplejerske (Via UC, 2023), ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 2013)

Signe Normand

Professor i økoinformatik og biodiversitet, Aarhus Universitet, formand, Biodiversitetsrådet
Kandidat i Biologi, Aarhus Universitet 2006; ph.d. 2010

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024