Lærere, ledere og eksperter skal lave eftersyn af FGU's læreplaner
Mattias Tesfaye (S) har nedsat en arbejdsgruppe, der skal gennemføre et eftersyn FGU's læreplaner, faglige mål og didaktiske principper. Arbejdsgruppen består af en formand og otte medlemmer.
Signe Løntoft
RedaktørDet bliver Camilla Hutters, der skal stå i spidsen for en ny arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til justeringer af FGU's faglige mål og læreplaner.
Hutters er et kendt ansigt i uddannelsesverdenen, da hun tidligere har været områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), og nu er leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns professionshøjskole.
Sammen med resten af arbejdsgruppen skal Hutters frem til maj gennemgå FGU's faglige mål, læreplaner og fagbilag samt de 15 såkaldte didaktiske principper. De didaktiske principper blev opstillet ved etableringen af FGU-institutionerne i 2017.
Det fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppen, at anbefalingerne skal understøtte de retningsgivende mål for FGU og fastholde det faglige niveau, og at de skal kunne realiseres inden for gældende lovgivning.
Ud over Camilla Hutters består arbejdsgruppen af otte medlemmer med en bred erfaring fra og tilknytning til FGU-sektoren:
Anbefalingerne skal være klar i andet kvartal 2024.