Laila Kildesgaard: Klimadagsordenen kalder nu, men glem ikke at sætte mål for de næste 1000 dage

Der kommer til at ske noget nyt på klimadagsordenen i den kommende regeringsperiode.

Jeg tror, at danskerne vil stille krav om fornyet fokus på miljø, og jeg tror også, at borgerne i landdistrikterne skal have kompensation for de store anlæg, der placeres i det åbne land.

Det skal der ses på i de 100 første dage. Men der er også brug for at lægge en plan for de næste 1000 dage.

Ny makker til klimadagsorden

Der kom nyt fokus på natur og miljø under valgkampen, og uanset om der kommer en ny samlet naturlov eller der kommer punktnedslag, så vil klimadagsordenen få en ligeværdig makker i natur- og miljødagsordenen, som den ikke havde i den forrige regeringsperiode.

Et af de varmeste emner bliver beskyttelse af danskernes drikkevand. Danmark er et af de lande, hvor vi stadig ikke er begyndt at rense drikkevandet, og sådan skulle det gerne kunne fortsætte. Men drikkevandet skal beskyttes. De to tidligere regeringen har eksempelvis ladet det være op til frivillige aftaler, at få stoppet brugen af pesticider rundt om drikkevandsboringerne.

Der er stort set ikke indgået nogen aftaler, og derfor tror jeg, at en kommende regering vil tage skeen i den anden hånd på det område og gå i gang med en plan for beskyttelse af drikkevandet, som bliver baseret på lovgivning fremfor frivillighed. Dels er der en risiko for at drikkevandet bliver forurenet, men der er også en stor risiko for, at drikkevandet bliver en meget knap ressource, fordi det fylder så meget i processerne omkring fødevare og medicinproduktion. Det bør en ny regering tage op som noget af det første på miljøområdet.

Nabogevinster

Danskere, der skal tåle vindmøller i deres baghave, vil have noget til gengæld. Det skrev jeg også under valgkampen, men det bliver mere og mere relevant.

En ny regering skal hurtigst muligt samle aftalepartierne fra juni 2022 og få besluttet hvilke lokale gevinster og statslige lempelser, der hører med til at være nabo til store energianlæg. Nu om stunder er det ikke kun vindmøller og solceller, som stilles op.

Der skal altså satses meget stort på andre brancher end landbrug, med mindre det bliver omstillet til at udnytte overskudsvarmen til gartneri. Der skal ikke meget fantasi til at regne ud, at det bliver svært for både slagteri og mejeri i de scenarier

Laila Kildesgaard
Stifter, Steder Skaber Folk

De kompensationsordninger, der gælder i lovgivningen om produktion af vedvarende energi, kan ikke anvendes, når Energinet placerer deres store anlæg, hvor havvindmøllestrømmen går i land eller der, hvor et power-to-x anlæg planlægges.

Gevinsterne kan komme i form af cool cash. De mest berørte borgere mener, at kommunerne skal stille krav om adgang til at købe anparter i møllerne og solcellerne. Nogle projektmagerne har stillet en stor almen fond i udsigt, hvor borgerne inddrages i, hvordan pengene skal fordeles.

Men det er lettere sagt end gjort, hvis der skal sikres gennemsigtighed i fordelingen af gevinster, når staten lige om lidt om udpeger store områder til nye anlæg. Den positive indstilling i Tønder og Gedser kan blive til rigtig grøn energi meget hurtigere, end vi har set hidtil, hvis der følger fordele og gennemsigtighed med. Det skal Folketinget hjælpe med.

De næste 1000 dage

Når der er fundet en fair model for kompensation, skal der et langt og sejt modtræk til i forhold til den omfordeling af arbejdspladser, der er på vej. Her er der for alvor risiko for ulighed i klima på tværs af Danmark. De store analyser fra Klima- og Omstillingsrådet, Det Miljøøkonomiske Råd og Klimarådet peger alle på en kommende omfordeling af arbejdspladser i Danmark på 150.000. Vi bliver ved med at have en høj beskæftigelse og vækst i de brancher, der bidrager til den grønne omstilling.

Men udviklingen ser ud til at have en slagside. Center for Regional- og Turismeforskning har lavet modelberegninger for de enkelte landsdele, og de tyder på, at eksempelvis på Bornholm er 3000 arbejdspladser klimaudsatte.