Wammen kalder finanslov "rettidig omhu", røde partier er stolte, og R har et "stort udestående"

En stram finanslov, men med plads til nogle gode ting.

Sådan opsummerer finansminister Nicolai Wammen (S) næste års finanslov, som regeringen netop er blevet enig med sine støttepartier samt Kristendemokraterne og Alternativet om.

Blandt hovedelementerne i aftalen er flere penge til folkeskolen og fritidsordninger, bedre mulighed for sen skolestart, en milliard til sygehusene, mere vindenergi, gratis tandlæge til 18-21-årige samt flere penge til fødegangene, ældrepleje, handicapområdet og rent drikkevand.

Pengene kommer primært fra det såkaldte råderum, og så findes der ekstra penge ved delvis at afskaffe boligjobordningen, også kaldet håndværkerfradraget.

Læs også: Finanslovsaftale udskyder renoveringer af almene boliger for milliarder

"Rettidig omhu"

"Det er en strammere finanslov, end vi har været vant til. Der har været mindre at forhandle om," siger Wammen ved mødet med pressen i Finansministeriet mandag formiddag.

Han fremhæver, at der med et glødende arbejdsmarked med mangel på hænder har været behov for at skrue lidt ned for blusset.

"Vi får kølet det en lille smule ned, blandt andet ved at fjerne håndværkerdelen af boligjobordningen og udskyde nogle projekter. Det er rettidig omhu. Det er ansvarligt. Men der er også plads til at lave nogle gode ting for vores børn, skoler og ældre," siger finansministeren og fremhæver også de to delaftaler fra weekenden om henholdsvis grøn energi og en ekstra milliard kroner til at få sygehusvæsnet gennem vinteren.

SF fremhæver børn

SF-formand Pia Olsen Dyhr er især glad for initiativerne, der kommer børn til gode. Hun nævner, at det var en mærkesag for partiet op til seneste folketingsvalg, at der skulle "mere ro på" for de mindste.

"Nu giver vi de fødende og familierne mere tryghed om fødslen, så der kommer mere ro på for det nyfødte barn," siger Pia Olsen Dyhr.

Hun fremhæver også, at der er sat omkring 100 millioner kroner af i 2023 og det dobbelte i 2024 og 2025 til, at flere børn kan få mulighed for at udskyde skolestarten, og at klasseloftet bliver sænket fra 28 til 26 elever i hver klasse for de mindste elever i 0.-2. klasse.

Radikale: Stadig et stort udestående

For støttepartiet Radikale er der også vigtige initiativer i finansloven, siger politisk leder Sofie Carsten Nielsen, som dog samtidig fremhæver et vigtigt hængeparti:

"Virksomhederne skriger efter flere mennesker. Mangel på arbejdskraft er et meget stort problem og et stort udestående. Derfor håber vi, at finansministeren med det samme kommer i gang med at forhandle om en løsning på det," siger hun.

Nicolai Wammen skyder straks ind, at han vil indkalde til forhandlingerne meget snart.

Af de elementer, der trods alt er med i finanslovsaftalen, fremhæver Sofie Carsten Nielsen især det grønne og trivsel for børn og unge:

"Det er ikke en kæmpestor aftale økonomisk, men den er kæmpestor på grønne beslutninger," siger hun især med henvisning til aftalen om mere vindenergi.

"Og så er vi rigtig glade for, at vi tager fat på den trivselskrise, vi oplever blandt børn og unge," siger Sofie Carsten Nielsen.

Radikale har især kæmpet for flere penge til fritidspædagogikken, og det er konkret blevet til 46 millioner kroner næste år og derefter 123 millioner kroner om året til skolefritidsordninger, fritidshjem og klubtilbud med særlig fordel til områder med mange sårbare børn og unge.

Enhedslisten glad for gratis tandlæge til unge

Frontfigur for Enhedslisten, Mai Villadsen, er især stolt af at være kommet et stykke af vejen med partiets hovedkrav, som var at få gratis tandlæge til unge til og med de 25-årige.

Det lykkedes at få det igennem for 18-21-årige, og det bliver indfaset, så man i alt bruger 102 millioner næste år stigende til 413 millioner i 2025.

"Med næste års finanslov styrker vi fællesskabet og udvider velfærden. Gratis tandlæge til unge er en stærk velfærdsrettighed," siger Mai Villadsen.

Hun nævner også midlerne til fødselsområdet og handicapområdet som en prioritet for Enhedslisten.

"Jeg tror, de fleste har opdaget, at det brænder derude på fødegangene, hvor vi hører om jordemødre, der går grædende hjem fra arbejde, fordi man ikke kan levere det, man gerne vil," siger Villadsen.