Løkke vil kopiere Ukrainefonden i Afrika: "Vi gør det mere attraktivt for danske virksomheder"

Med samlet lovning om 250 millioner mere til investeringer og lån og endnu flere penge på vej, giver Afrikastrategien bolden op til virksomheder, der kan og vil investere i Afrika. Statslig medfinansiering har virket godt i Ukraine, men langt fra alle er enige i regeringens prioritering.

Den nye afrikastategi "Afrikas århundrede" blev præsenter mandag hos African Coffee Roasters, en kaffevirksomhed, der er medejet af Coop og har fået støtte fra IFU 
Den nye afrikastategi "Afrikas århundrede" blev præsenter mandag hos African Coffee Roasters, en kaffevirksomhed, der er medejet af Coop og har fået støtte fra IFU Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Mikala Satiya Rørbech

De to statslige investeringsfonde EIFO og IFU skal have flere penge, så vi får flere private investeringer i afrikanske lande og lokker flere danske virksomheder på banen.

Sådan lyder et af de konkrete tiltag i regeringens nye strategi for Afrika, som ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er inspireret af Ukrainefonden.

Modellen har ifølge udenrigsministeren nemlig fungeret godt i Ukraine, hvor den såkaldte Ukraine-facilitet har sikret danske virksomheder et solidt ståsted i opbygningsindustrien af det Ukrainske samfund.   

”Vi er meget succesfuldt, og som et af de eneste lande i Europa kommet med en juridisk tilgang og har lavet et instrument til at de-riske danske investeringer i Ukraine, og det er den lære, vi prøver at tage til Afrika, så vi tager toppen af risikoen for danske virksomheder, der ønsker at investere,” siger han.

Med et udgangspunktet som er, at kun 1,5 procent af dansk eksport går til afrikanske lande, er der ifølge udenrigsministeren et enormt potentiale.

”Afrika rummer mange af de muligheder, som vi for 20-25 år siden forbandt med Sydøstasien. Vækst, produktion, handel, en voksende middelklasse, som tredobles i et 2050-perspektiv. Potentialer bliver ikke bare forløst ved at man bare udtrykker det eller knipser i fingrene, men vi er ret sikre på, at vi gør det mere attraktivt for danske virksomheder at tage springet,” siger han.

Vi er ret sikre på, at vi gør det mere attraktivt for danske virksomheder at tage springet

Lars Løkke Rasmussen (M)
Udenrigsminister

Konkret ønsker regeringen at give 150 millioner kroner mere til Danmarks Eksport og Investeringsfond (EIFO) og 100 millioner mere af udviklingsbistanden til Investeringsfonden for udviklingslandene (IFU).

Desuden bliver taksten sat ned for virksomheder, der vil gøre brug af Udenrigsministeriet eksportrådgivning. 

Det er især de små og mellemstore virksomheder, som regeringen håber, vil komme mere på banen, når man går ind og mindsker risikoen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024