Om  
Lone Folmer Berthelsen

Lone Folmer Berthelsen har forladt Dansk Industri

Lone Folmer Berthelsen forlod 31. maj stillingen som underdirektør i DI, hvor hun blandt andet havde ansvaret for ungdomsuddannelser, VEU og AMU. * Opdateret torsdag kl. 13.35.

Foto: Hans Søndergård
Tyson W. Lyall

Dansk Industri har sagt farvel til et velkendt ansigt i uddannelsesdebatten.

Fra 1. juni er Lone Folmer Berthelsen nemlig ikke længere ansat som underdirektør og organisationens stemme i forhold til erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser, AMU, VEU mm.

DI oplyser til Altinget, at Lone Folmer Berthelsen efter eget ønsket fratrådte sin stilling per 31. maj.

* Lone Folmer Berthelsen fortæller til Altinget, at hun har valgt helt at trække sig fra arbejdsmarkedet.

"Det er helt udramatisk. Jeg er hverken syg eller er blevet bedt om at trække mig. Mit arbejdsliv har altid været min identitet og primære interesse – udover at være forælder til tre skønne unge mennesker. Arbejdsuger på 60-70 timer har været både et vilkår og en prioritet," skriver hun.

Lone Folmer Berthelsen har i en lang årrække beskæftiget sig med uddannelsesområdet. Siden 2011 hos Dansk Industri, og før det som kontorchef i Undervisningsministeriet fra 2001 til 2011.

Dansk Industri oplyser, at hendes stilling vil blive opslået ”snarest”.

CV - Lone Folmer Berthelsen

Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet (1993).

Ansættelser:
Underdirektør i DI, 2020-21.
Erhvervsuddannelseschef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI, 2011-20.
Kontorchef for folkeskolens mål, fag og evaluering i Undervisningsministeriet, 2009-11.
Kontorchef i Kontor for Arbejdsmarkedsuddannelser i Undervisningsministeriet, 2001-09.
Kontorchef i AMU-kontoret i Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2001.
Kontorchef, specialkonsulent og fuldmægtig i Told og Skat, 1994-01.

Udvalgte råds- og bestyrelsesposter:
Medlem af Rådet for erhvervsuddannelser og Rådet for voksen- og efteruddannelse.
Medlem af bestyrelsen for Industriens Uddannelser og Uddannelsesnævnet.
Næstformand i Industriens Uddannelser.


Kilde: LinkedIn

* Det fremgik tidligere af artiklen, at Altinget forgæves havde forsøgt at få en kommentar fra Lone Folmer Berthelsen. Kommentaren er tilføjet kl. 13.35.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024