”Man kan jo også få havudsigt fra en bakketop” – arkitekter på nyt forskningscenter vil lære os at bygge med og ikke mod klimaforandringerne

Vand, vand og atter vand.

I kældre, hen over hele sommerhusområder og villakvarterer og ud over landmændenes marker med ødelagde afgrøder til følge er nok, hvad mange vil huske den forgangne vinter for.

Der, hvor vandet lægger sig nu, er steder, hvor det gerne vil være

Katrina Wiberg, lektor

En næppe så fjern fremtid med meget mere vand lod høre fra sig, og det er på høje tid at omfavne klimaforandringerne i stedet for at blive ved med at tro, at vi kan tøjle naturens kræfter i vores byggeri.

Sådan lyder det fra lektor Katrina Wiberg, der skal stå i spidsen for et nyt forskningscenter på Arkitektskolen i Aarhus, som bliver meldt ud i denne uge.

”Det kan godt være, at vinteren hos os har været våd, men i andre regioner i verden har de slet ikke vand længere, og de har det trods alt værre. Men spørgsmålet er, om vi kunne lære at acceptere, at vandet var der. Der, hvor vandet lægger sig nu, er steder, hvor det gerne vil være, og hvor det måske lå for 100 år eller 500 år siden,” siger Katrina Wiberg.

Hun har tidligere modtaget Dristighedsprisen fra Statens Kunstfond for sin forskning i klimatilpasning i forbindelse med byudvikling og arkitektur.

Kommuner drømmer stadig om vandkanten

Det nye forskningscenter skal bl.a. se på, hvad der bliver bygget langs vandkanten i Danmark. Arkitekterne har tidligere som led i et grundforskningsprojekt undersøgt 54 kystbyer i Danmark og via data fra landskabskort kortlagt, om byerne har bebygget deres vådområder.