JP/Politiken: Vi ødelægger ikke det ”frie internet” ved at begrænse det

Kulturminister Joy Mogensen fremsatte lige før påske et vigtigt lovforslag, der skal sikre, at man ikke bare kan bruge løs af andres journalistiske indhold.

Lovforslaget er anledning til heftig debat, og nogle af de mest skingre kritikere beskylder ligefrem kulturministeren for at ville ødelægge internettet.

Sjovt nok er de stærkeste fortalere for det frie internet også dem, der lever godt af netop at kunne bruge andres indhold gratis. Og pudsigt nok også dem, der har levet godt af, at lovgivningen på dette område halter langt bagefter den teknologiske udvikling.

De globale opfindere af det ”frie internet” er blevet til kritisk, uomgængelig infrastruktur. De opstiller spillereglerne, som indholdsproducenterne er underlagt.

Dorthe Bjerregaard-Knudsen
Koncerndirektør, JP/Politikens Hus

For sandheden er jo, at der ikke er noget, der er frit i den forstand, at det er gratis at producere. Det koster penge at producere journalistisk indhold. Og når man bruger det indhold, andre bekoster produktionen af, så må man naturligvis betale for det.

Vil ikke ødelægge internettet
Hensigten med det europæiske ophavsretsdirektiv, som nu skal implementeres i dansk lov, er at sikre ophavsretligt beskyttelse af selv korte uddrag af journalistisk indhold.

Formålet er at få rammerne på plads, så indholdsproducenterne kan sikres licensaftaler med udbyderne af informationssamfundstjenester omkring onlineanvendelse af indholdet.

Vil det ødelægge internettet? Tværtimod!

Lovgiverne er endelig i gang med at løse nogle af de problemer, det såkaldte ”frie internet” har skabt, hvor en snæver kreds af informationssamfundstjenester - med Facebook og Google i spidsen - har så dominerende positioner i den danske mediebrugers hverdag, at de reelt dikterer både den teknologiske infrastruktur og de markedsvilkår, danske medievirksomheder må agere ud fra, hvis de vil i kontakt med danskerne.

De globale opfindere af det ”frie internet” er blevet til kritisk, uomgængelig infrastruktur.

De opstiller spillereglerne, som indholdsproducenterne er underlagt. Spilleregler, der ikke er til diskussion - før der kommer ny lovgivning på bordet – før de lokale aktører kan få lov at stå sammen i forhandlingerne over for techgiganterne.

Google og Facebook påstår hyppigt, at de jo bare linker til andres indhold og ikke kan forstå, hvorfor medierne ikke bare er taknemmelige for den trafik, de sender. Faktum er imidlertid, at to tredjedele af søgningerne hos Google ikke leder borgerne videre til de sider, der linkes til.

Google viser så meget af indholdet, at borgerne slet ikke behøver besøge andre sites.  

Facebook ønsker udvidet undtagelse for betalingspligt
Høringssvarene til kulturministerens lovforslag understreger den centrale udfordring i, at der ikke ”bare” linkes til andres indhold.

Ifølge Facebook må den frie strøm af faktuel information ikke hæmmes, og for at beskytte borgeren ønsker Facebook at kunne vise så meget af indholdet, at borgerne ikke ’uden at ville det ledes videre til potentielt skadeligt indhold som fx spam’.

Facebook hævder ligefrem, at større brug af Facebook vil ’styrke nyhedsmediernes transformation’ samt give mulighed for ’betragtelige, årlige besparelser på deres redaktioner’.

Dorthe Bjerregaard-Knudsen
Koncerndirektør, JP/Politikens Hus

Facebook hævder ligefrem, at større brug af Facebook vil ’styrke nyhedsmediernes transformation’ samt give mulighed for ’betragtelige, årlige besparelser på deres redaktioner’.

Ligesom Facebook foreslår Google udvidelser af undtagelsen for betalingspligten, så billeder, overskrifter og tekstuddrag på op til 200 tegn kan vises uden betaling. Som altid begrundes dette med hensynet til brugerne – hensynet til dem, der bekoster indholdsproduktionen, besværer Google sig ikke meget med.

Googles forslag til udvidelse af undtagelserne fra betalingspligten viser tydeligt, at ønsket ikke er at sende danskerne videre til indholdsproducenternes hjemmesider, men snarere at beholde brugerne hos sig - i en ’one-stop-shop’.

Desuden er det almindelig kendt, at begge aktører udvikler AI-værktøjer, der kan bruge andres indhold til at skabe nyt indhold for netop at undgå at sende brugerne til dem, der producerer indholdet – medierne.

Hensigten fra de europæiske politikere er klar. Den frie anvendelse af det journalistiske indhold skal begrænses.

Det stiller store krav til den danske implementering, og hvis ikke teknologien igen skal overhale lovgivningen, er det ekstremt vigtigt også at tænke i fremtidssikring.